Mark 14
1 Der var to dage til påsken og de usyrede brød[[-s fest]]. Og ypperstepræsterne og de skriftlærde søgte en måde, hvorpå de kunne gribe Ham med list og dræbe Ham.
2 Men de sagde: "Ikke i højtiden, for at der ikke skal blive oprør blandt folket!"
3 Mens Han nu var i Betania, i Simon den Spedalskes hus og lå til bords, kom en kvinde, som havde en alabasterkrukke med salve af ægte, kostbar nardus, og hun brød krukken op og udgød den over Hans hovede.
4 Men der var nogle, som talte harmfuldt med hinanden og sagde: "Hvad skal dette spild af salve til for?
5 Denne salve kunne jo have været solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige!" - og de skændte på hende.
6 Men Jesus sagde: "Lad hende være! Hvorfor volde hende bryderi? En god gerning har hun gjort imod Mig!
7 De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre vel imod dem - men Mig har I ikke altid!
8 Dét, hun kunne, det gjorde hun: hun har forud salvet Mit legeme til Min begravelse!
9 Sandelig, Jeg siger jer: hvor end Evangeliet vil blive forkyndt i hele verden, skal også dét, hun har gjort, forkyndes til hendes ihukommelse!"
10 Judas Iskariot, som var een af de tolv, gik da til ypperstepræsterne for at forråde Ham til dem.
11 Da de hørte det, glædede de sig og lovede at give ham penge. Derefter søgte han et gunstigt øjeblik, i hvilket han kunne forråde Ham!
12 Og på den første dag af de usyrede brøds højtid, da påske[[-lammet]] var slagtet, siger Hans disciple til Ham: "Hvor vil Du, at vi skal gå hen og forberede, at Du kan spise påske [[-måltidet]]?"
13 Han sender så to af Sine disciple afsted og siger til dem: "Gå ind i byen; der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke - følg efter ham!
14 Der, hvor han går ind, skal I sige til husbonden: "Mesteren siger: "Hvor er rummet, hvor Jeg kan spise påske med Mine disciple"?"
15 Så vil han vise jer et rum ovenpå, stort og færdigmøbleret; dér skal I gøre i stand til os!"
16 Og disciplene gik afsted og kom ind i byen og fandt det, som Han havde sagt dem. Og de gjorde i stand til påsken.
17 Og da det blev aften, kom Han sammen med de tolv.
18 Og da de havde lagt sig [[til bords]] og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, Jeg siger jer: een af jer skal forråde Mig, een, som spiser sammen med Mig!"
19 Da blev de bedrøvede og begyndte at spørge Ham een efter een: "Vel ikke jeg?"
20 Men Han svarede og sagde til dem: "Een af jer tolv: han, som dypper i fadet sammen med Mig!
21 Thi vel går Menneskets Søn bort, som det er skrevet om Ham; men vé det menneske, ved hvem Menneskets Søn forrådes! Det ville have været bedre for dette menneske, om han aldrig var født!"
22 Og mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede det og brød det, gav dem det og sagde: "Tag det og spis! Dette er Mit legeme!"
23 Og Han tog kalken, takkede og gav dem den, og de drak alle af den;
24 og Han sagde til dem: "Dette er Mit blod, Den nye Pagts [[blod]], som udgydes for mange!
25 Sandelig, Jeg siger jer: Jeg skal ikke længere drikke af vintræets frugt, før Den Dag, da Jeg skal drikke den ny i Guds Rige!"
26 Og da de havde sunget [[Lovsangen]], gik de ud til Olietræernes Bjerg.
27 Og Jesus siger til dem: "Alle skal tage anstød af Mig i denne nat! Thi det er skrevet: "Jeg vil slå Hyrden, og fårene skal spredes!"
28 Dog: når Jeg er opstået, vil Jeg gå forud for jer til Galilæa."
29 Peter sagde da til Ham: "Om så alle vil tage anstød, vil jeg dog aldrig [[gøre det]]!"
30 Men Jesus siger til ham: "Sandelig, Jeg siger dig: i denne nat, førend hanen galer to gange, vil du fornægte Mig tre gange!"
31 [[Peter]] sagde da med endnu større styrke: "Om så jeg skulle dø med Dig, vil jeg aldrig fornægte Dig!" Det samme sagde også alle [[de andre]].
32 De kommer da til et sted, hvis navn er "Getsemane", og Han siger til Sine disciple: "Sæt jer her, mens Jeg beder."
33 Han tager da Peter og Johannes med Sig; og Han blev grebet af forfærdelse og gru.
34 Og Han siger til dem: "Min sjæl er dybt bedrøvet til døden - bliv her og våg!"
35 Så gik Han lidt længere bort, og der faldt Han til jorden og bad: "Hvis det er muligt, så lad denne time gå Mig forbi!"
36 Og Han sagde: "Abba, Fader! Alt er muligt for Dig! Tag denne kalk bort fra Mig! Dog: ikke, hvad Jeg vil - nej, hvad Du vil!"
37 Han kommer da tilbage og finder dem sovende! Han siger så til Peter: "Simon! Sover du? Orkede du ikke at våge een time?
38 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er vel villig, men kødet er svagt!"
39 Og Han gik atter bort, bad og sagde De samme Ord.
40 Da Han vendte tilbage, fandt Han dem atter sovende; thi deres øjne var tyngede; og de vidste ikke, hvad de skulle svare Ham.
41 Han kommer så for tredje gang og siger til dem: "Sover I stadig og hviler jer? Det er sket! Timen er kommet! Se: Menneskets Søn forrådes i synderes hænder!
42 Rejs jer, lad os gå! Se: han, som forråder Mig, er nær!"
43 Og endnu medens Han talte, ankommer Judas Iskariot, een af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og de skriftlærde og præsterne.
44 Og Hans forræder havde aftalt et tegn med dem og sagt: "Ham, jeg kysser - Ham er Det! Grib Ham og før Ham sikkert bort!"
45 Og da han kom, gik han strax hen til Ham og siger: "Rabbi, Rabbi!", og kyssede Ham.
46 Så lagde de hånd på Ham og tog Ham til fange.
47 Men een af dem, som stod der, trak sit sværd og slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af!
48 Men Jesus tog til Orde og sagde til dem: "Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange Mig;
49 dagligt har Jeg været hos jer og undervist i templet - men I har ikke grebet Mig! Dog: [[dette er sket]], for at Skrifterne skal opfyldes!"
50 Og disciplene forlod Ham alle og flygtede!
51 Der var også en ung mand, som havde fulgt Ham, og som havde kastet et linnedklæde over sin nøgne krop; ham greb de fat i,
52 men han kastede linklædet fra sig og flygtede nøgen fra dem!
53 Så førte de Jesus til ypperstepræsten, og alle ypperstepræsterne og præsterne og de skriftlærde samledes om Ham.
54 Også Peter fulgte Ham på afstand helt ind i ypperstepræstens gård, og han satte sig sammen med tjenerne og varmede sig ved bålet.
55 Ypperstepræsterne og hele Synedriet søgte nu at skaffe vidnesbyrd mod Jesus, så de kunne henrette Ham - men de fandt intet!
56 Mange vidnede ganske vist mod Ham med løgn - men vidnesbyrdene stemte ikke overens!
57 Da stod nogle frem og vidnede med løgn imod Ham og sagde:
58 "Vi har selv hørt Ham sige: "Jeg vil nedrive dette tempel, som er gjort med hænder, og på tre dage vil Jeg bygge et andet, som ikke er gjort med hænder"!"
59 Men heller ikke hér stemte deres vidnesbyrd overens!
60 Da rejste ypperstepræsten sig iblandt dem, spørger Jesus og siger: "Svarer Du ikke noget på alt dét, de vidner imod Dig?"
61 Men Han tav og svarede intet! Ypperstepræsten spurgte Ham da atter og siger til Ham: "Er Du Kristus, Den Velsignedes Søn?"
62 Jesus svarede: "JEG ER! Og herefter skal I se Menneskets Søn sidde ved Kraftens højre og komme i Himmelens skyer!"
63 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og siger: "Hvad brug har vi længere for vidner?
64 Nu har I selv hørt gudsbespottelsen! Hvad mener I?" Og alle dømte de, at Han var skyldig til døden!
65 Nogle gav sig da til at spytte på Ham og at tilhylle Hans ansigt og slå Ham med knyttet næve og sige til Ham: "Profetér!" Også tjenerne slog Ham i ansigtet!
66 Medens Peter nu var i gården nedenfor, kommer een af ypperstepræstens tjenestepiger;
67 da hun ser Peter, der sidder og varmer sig, stirrer hun på ham og siger: "Du var også sammen med Nazaræeren Jesus!"
68 Men han nægter og siger: "Jeg veed ikke, hvad du taler om!" Og han gik ud i portrummet - og hanen galede!
69 Men tjenestepigen så på ham og sagde atter til dem, som stod der: "Han er een af dem!"
70 Men han nægtede det atter! Og kort efter sagde de, som stod der, igen til Peter: "Vist er du een af dem! Du er jo også galilæer, dit sprog røber dig!"
71 Da begyndte han at bande og sværge: "Jeg kender ikke Det Menneske, I taler om!"
72 I det samme galede hanen for anden gang, og Peter kom Det Ord i hu, som Jesus havde sagt til ham: "Før hanen galer to gange, skal du fornægte Mig tre gange!" - og han brast i gråd!