Bible

1 Han begyndte da at tale i lignelser til dem: "En mand plantede en vingård, satte et gærde omkring den, gravede en vinperse og byggede et tårn; så lejede han den ud til nogle vindyrkere og drog udenlands. 2 Og til den aftalte tid sendte han en tjener til vindyrkerne, for at han af dem skulle få [[sin del]] af vingårdens frugter. 3 Men de tog fat i ham og slog ham og sendte ham tomhændet tilbage! 4 Derefter sendte han en anden tjener til dem; også ham sendte de tilbage, efter at de havde stenet ham, slået ham i hovedet og spottet ham. 5 Og han sendte endnu een - ham dræbte de! Også mange andre [[sendte han]], men nogle slog de, og andre dræbte de. 6 Nu havde han imidlertid een tilbage: sin elskede søn. Til sidst sendte han så ham til dem, idet han tænkte: "De vil skåne min søn!" 7 Men vindyrkerne sagde til hinanden: "Han er arvingen! Kom, lad os dræbe ham, så vil arven blive vor!" 8 Og de greb ham og dræbte ham og slæbte ham udenfor vingården! 9 Hvad vil vingårdens herre nu gøre? Han vil komme og tilintetgøre vindyrkerne og give vingården til andre! 10 Har I ikke læst Dette Skriftord: "Den Sten, som bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnestenen! 11 HErren har ladet det ske, det er underfuldt i vore øjne"!" 12 De søgte da at gribe Ham, for de vidste, at det var om dem, Han havde fortalt denne lignelse - men de frygtede skaren. Så forlod de Ham og gik bort! 13 Derefter sender de nogle af farisæerne og herodianerne til Ham, for at de skulle fange Ham i ord. 14 Og da de kom, siger de til Ham: "Mester! Vi veed, at Du er sandfærdig og ikke bryder Dig om, [[hvad folk siger]], thi hos Dig er der ingen personsanseelse, nej, Du lærer i sandhed Guds Vej! Sig os nu: er det tilladt at betale kejseren skat eller ikke? 15 Skal vi betale eller ikke betale?" Men da Han kendte til deres hykleri, sagde Han til dem: "Hvorfor frister I Mig? Giv Mig en denar, så Jeg kan se den." 16 Og de gav Ham een; Han siger så til dem: "Hvis er dette billede og denne indskrift?" De svarede Ham: "Kejserens." 17 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Så giv da det, som er kejserens, til kejseren, og dét, som er Guds, til Gud!" Og de undrede sig over Ham. 18 Også nogle saddukæere kom til Ham, de, som siger, at der ingen opstandelse er. De spurgte Ham og sagde: 19 "Mester! Moses skrev til os, at hvis en broder dør og efterlader en hustru, men ingen børn, så skal hans broder tage hustruen og skaffe sin broder efterkommere. 20 Nu var der syv brødre; den første tog en kone og døde uden at efterlade sig afkom. 21 Også den anden tog hende og døde, og heller ikke han efterlod afkom - og den tredje ligeså, 22 ja, alle syv tog hende, men de efterlod ingen afkom. Sidst af alle døde også kvinden. 23 Nu i opstandelsen, når de opstår: hvis hustru skal hun da være - thi de syv har jo alle haft hende som hustru?" 24 Jesus svarede da og sagde til dem: "Det er derfor, I farer vild: fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft? 25 Thi når de opstår fra døde, hverken tager de til ægte eller bortgiftes - nej, de er som engle i Himmelen! 26 Men angående dét, at de døde opstår - har I da ikke læst i Mose Bog, på stedet med tornebusken, hvordan Gud taler og siger til ham: "Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud!"? 27 Han er ikke de dødes Gud, men de levendes! I er helt på vildspor!" 28 Da kom een af de skriftlærde, som havde hørt denne samtale, og som forstod, at Han havde svaret dem godt, og spurgte Ham: "Hvilket er det første af alle bud?" 29 Jesus svarede Ham: "Først af alle bud er dette: "Hør, Israel: HErren vor Gud, HErren er Een! 30 Og du skal elske HErren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din forstand og af al din magt!" Dette er det første bud. 31 Og et andet er det ligt: "Du skal elske din næste som sig selv!" Noget andet bud større end disse findes ikke!" 32 Den skriftlærde sagde til Ham: "Godt, Mester! Du har i sandhed sagt, at Gud er Een, og at der ikke er nogen anden foruden Ham! 33 Og dét at elske Ham af hele hjertet og af al forstand og af hele sjælen og af al magt, og dét at elske næsten som sig selv er mere [[værd]] end brændofre og røgofre og alle andre ofre!" 34 Da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde Han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige!" Og ingen vovede længere at udspørge Ham! 35 Mens Jesus nu lærte i templet, tog Han til Orde og sagde: "Hvordan kan de skriftlærde sige, at Kristus er Davids Søn? 36 David selv siger jo ved Helligånden: "HErren sagde til Min HErre: Sæt Dig ved Min højre, indtil Jeg lægger Dine fjender som skammel under Dine fødder!" 37 David selv kalder Ham altså "HErre"- hvordan kan Han da være hans Søn?" Og den store folkeskare hørte Ham gerne. 38 Og Han sagde til dem i Sin undervisning: "Vogt jer for de skriftlærde, som gerne vil gå omkring i brede kapper, og som holder af hilsenerne på torvene 39 og de forreste sæder i synagogerne og hæderspladserne i selskaberne - 40 de, som opæder enkernes huse, og som for et syns skyld beder længe; de skal få des hårdere dom!" 41 Jesus satte Sig da lige overfor tempelkisten og så, hvad folk lagde i den. Og mange rige lagde meget i. 42 Der kom da en fattig enke; hun lagde to småmønter i, det samme som en kodrant. 43 Da kaldte Han Sine disciple til Sig og siger til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: denne fattige enke lagde mere i, end alle de [[andre]], som lagde noget i tempelkisten. 44 Thi alle gav de af deres overflod, men hun gav af sin mangel alt, hvad hun ejede og havde at leve af!"