1Da de nærmede sig Jerusalem [[og kommer]] til Betfage og Betania ved Olietræernes Bjerg, sender Han to af Sine disciple afsted
2og siger til dem: "Gå ind i landsbyen, der ligger lige foran jer. Så snart I kommer ind i den, vil I finde et æsel-føl bundet, på hvilket endnu intet menneske har siddet. Løs det og før det hid.
3Og hvis nogen spørger jer: "Hvorfor gør I det", så sig: "HErren har brug for det!", og han vil strax sende det hid.
4De gik da afsted og fandt føllet, bundet ved en dør udenfor på gaden, og de løser det.
5Nogle af dem, som stod der, sagde da til dem: "Hvorfor løser I føllet?"
6De svarede, som Jesus havde pålagt dem, og så tillod de dem det.
7De ledte så føllet til Jesus og lagde deres klæder på det, og Han satte Sig på det.
8Mange bredte da deres kapper på vejen, mens andre huggede grene af træerne og strøede dem på vejen.
9Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna! Velsignet være HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn!
10Velsignet være Det kommende Rige, vor fader Davids [[Rige]], i HErrens navn! Hosanna i Det Højeste!"
11Og Jesus drog ind i Jerusalem og gik ind i templet. Og Han så Sig omkring overalt, men da det allerede var sent på dagen, gik Han ud til Betania sammen med de tolv.
12Dagen efter, da de gik fra Betania, blev Han sulten.
13Da så Han på afstand et figentræ med løv, og Han gik hen for at se, om Han skulle finde nogen frugt på det, for det var ikke tiden for figener; og da Han kom hen til det, fandt Han heller ingen, kun blade.
14Da tog Jesus til Orde og sagde til det: "Aldrig mere i evigheden skal nogen æde frugt af dig!" Og Hans disciple hørte dette.
15Han kommer så til Jerusalem. Og Han gik ind i templet og begyndte at jage dem ud, som solgte og købte i templet, og vexelerernes borde og duesælgernes bænke væltede Han,
16og Han tillod ikke, at nogen bar deres sager over tempelpladsen.
17Og Han lærte dem og sagde: "Er det ikke skrevet: "Mit hus skal kaldes et bønnens hus for alle folkeslag"? - men I har gjort det til en røverhule!"
18Da de skriftlærde og præsterne og ypperstepræsterne hørte det, søgte de en måde, hvorpå de kunne få bugt med Ham; thi de frygtede Ham, fordi hele folket var ude af sig selv på grund af Hans Lære.
19Da det blev sent, gik de ud af byen.
20Tidligt [[næste morgen]], da de gik forbi figentræet, så de, at det var visnet fra roden af.
21Og da Peter kom det i hu, siger han til Ham: "Rabbi! Se: figentræet, som Du forbandede, er visnet!"
22Og Jesus svarer og siger til dem: "Hav tro på Gud!
23Thi sandelig, Jeg siger jer: den, som siger til dette bjerg: "Løft dig og kast dig i havet!" - og ikke tvivler i sit hjerte, men tværtimod tror, at dét, han siger, sker - det skal ske ham, som han siger!
24Derfor siger Jeg jer: Alt, hvad I end beder om og ønsker - tro, at I har fået det, og det skal ske jer!
25Og når I står og beder, så tilgiv, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres Fader, Som er I Himlene, kan tilgive jer jeres overtrædelser.
26For hvis I ikke tilgiver, vil jeres Fader, Som er i Himlene, heller ikke tilgive jer jeres overtrædelser!"
27De kommer så atter til Jerusalem. Og mens Han går omkring i templet, kommer ypperstepræsterne og de skriftlærde og præsterne til Ham,
28og de siger til Ham: "Med hvilken myndighed gør Du dette? Eller Hvem har givet Dig myndigheden til at gøre disse ting?"
29Jesus svarede og sagde til dem: "Jeg vil også spørge jer om en ting; svar Mig, så vil Jeg også sige jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette:
30Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker? Svar Mig!"
31De drøftede det da indbyrdes og sagde: "Hvis vi siger: "Fra Himmelen", vil Han sige: "Hvorfor troede I ham da ikke?",
32men hvis vi siger: "Fra mennesker",..... så frygtede de folket, thi alle holdt Johannes for virkelig at være en profet!
33De svarer så og siger til Jesus: "Vi veed det ikke!" Så svarer Jesus og siger til dem: "Så siger Jeg heller ikke jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette!"