Bible

1 Men tidligt på den første dag i ugen kommer Maria Magdalena ud til graven, mens det endnu er mørkt, og hun ser, at stenen er taget bort fra graven! 2 Hun løber da hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham, som Jesus elskede, og siger til dem: "De har taget HErren bort fra graven, og vi veed ikke, hvor de har lagt Ham!" 3 Peter og den anden discipel gik da ud og kom til graven; 4 de løb sammen, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til graven. 5 Og da han bøjede sig ned, så han linklæderne ligge der - han gik dog ikke derind. 6 Så kommer også Peter efter ham, og han gik ind i graven og ser linklæderne ligge der; 7 også svededugen, som havde været om Hans hovede, [[så han]]; den lå dog ikke sammen med linklæderne, men sammenfoldet på et sted for sig selv. 8 Da gik også den anden discipel, som var kommet først, ind i graven - og han så og troede! 9 De havde nemlig endnu ikke forstået Skriften: at Han skulle opstå fra døde. 10 Disciplene gik da atter hjem. 11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu græd, bøjede hun sig ind i graven. 12 Og hun ser to engle i hvide klæder siddende, hvor Jesu legeme havde ligget, een ved hovedet og een ved fødderne. 13 Og de siger til hende: "Kvinde; hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de har taget min HErre, og jeg veed ikke, hvor de har lagt Ham." 14 Og da hun sagde dette, vendte hun sig om og ser Jesus stående der - dog vidste hun ikke, at det er Jesus. 15 Jesus siger til hende: "Kvinde; hvorfor græder du? Hvem søger du?" Da hun nu tror, at det er gartneren, siger hun til Ham: "Herre, hvis du har taget Ham, så sig mig, hvor du har lagt Ham, så vil jeg hente Ham!" 16 Jesus siger til hende: "Maria!" Da vender hun sig om og siger til Ham på hebraisk: "Rabbuni!", det betyder "Mester". 17 Jesus siger til hende: "Rør ikke ved Mig - thi Jeg er endnu ikke faret op til Min Fader! Men gå til Mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til Min Fader og jeres Fader, ja, Min Gud og jeres Gud!" 18 Så kommer Maria Magdalena og melder disciplene, at hun har set HErren, og at Han havde sagt således til hende. 19 Da det nu blev aften, den første [[dag]] i ugen, og dørene, dér hvor disciplene var, var lukkede af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og siger til dem: "Fred være med jer!" 20 Og da Han havde sagt dette, viste Han dem Sine hænder og Sin side; derfor blev disciplene glade, fordi de så Herren! 21 Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med jer! Ligesom Faderen har sendt Mig, således sender Jeg også jer!" 22 Og da Han havde sagt dette, åndede Han på dem og siger til dem: "Modtag Helligånden! 23 Hvem I forlader deres synder, er de forladt; og hvem I fastholder [[på deres synder]], er de fastholdte [[på]]!" 24 Men Thomas, een af de tolv, som kaldes "Didymus", var ikke sammen med dem, da Jesus kom. 25 De andre disciple sagde da til ham: "Vi har set HErren!" Men han sagde til dem: "Hvis ikke jeg får set naglemærkerne i Hans hænder, ja, stikker min finger i naglemærket og stikker min hånd i Hans side, vil jeg ikke tro!" 26 Otte dage efter var Hans disciple atter samlede dér, og Thomas var sammen med dem. Da kommer Jesus - [[selvom]] dørene var lukkede - og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" 27 Derefter siger Han til Thomas: "Ræk din finger frem; se: Mine hænder! Og ræk din hånd frem og stik den i Min side! - og vær ikke vantro, nej, tro!" 28 Thomas svarede og sagde til Ham: "Min HErre, ja, min Gud!!" 29 Jesus siger til ham: "Fordi du har set Mig, Thomas, tror du! Salige er de, som ikke har set og dog tror!" 30 Jesus gjorde imidlertid også for Sine disciples øjne mange andre tegn, som ikke er nedskrevne i Denne Bog; 31 men disse er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have evigt liv i Hans navn!