1Hvorfra kommer ufreden og stridighederne iblandt jer? Mon ikke fra jeres begær, som fører krig i jeres lemmer?
2I begærer - men har ikke! I slår ihjel og misunder - men kan ikke opnå noget! I kæmper og strider - men har intet, fordi I ikke beder!
3I beder - men får ikke, fordi I beder galt: thi I beder for at øde det bort i jeres begær!
4I horkarle og horkvinder! Veed I da ikke, at venskab med verden er fjendskab mod Gud? Den, som vil være verdens ven, bliver derfor Guds fjende!
5Eller tror I, at det er tomme Ord, når Skriften siger: "Med nidkærhed attrår Han Den Ånd, Som Han lod tage bolig i os"?
6Men desto større nåde giver Han! Derfor siger Han: "Gud står de stolte imod, men de ydmyge skænker Han nåde!"!
7Underordner jer da under Gud, men stå Djævelen imod, og han skal flygte fra jer!
8Hold jer nær til Gud, og Han skal holde Sig nær til jer! Rens jeres hænder, I syndere, og rens jeres hjerter, I tvesindede!
9Klag og sørg og græd! Lad jeres latter vendes til klage og glæden til sorg!
10Ydmyg jer for HErren, og Han skal ophøje jer!
11Bagtal ikke hverandre, brødre! Thi den, som bagtaler eller dømmer sin broder, taler ondt om Loven og dømmer Loven! Men hvis du dømmer Loven, er du ikke en Lovens gører, men Dens dommer!
12Een er Lovgiveren og Dommeren: Han, Som magter både at frelse og at ødelægge! Men hvem er du, at du dømmer din næste?
13Og nu I, som siger: "I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der eet år og handle og tjene penge" -
14I veed jo end ikke, hvordan dagen i morgen bliver! Hvordan er vel jeres liv? I er jo blot en damp, som kun ses en kort tid og derefter forsvinder!
15I burde i stedet sige: "Om HErren vil, skal vi leve og gøre dette eller hint"!
16Men nu skryder I i jeres hovmod! Enhver sådan skryden er ond!
17Den, som altså veed, hvad godt han burde gøre, men ikke gør det - for ham bliver det til synd!