Bible

1 Og da pinsedag kom, var de alle samlede på det samme sted. 2 Og pludselig lød der fra Himmelen en brusen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. 3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, der delte sig og satte sig på hver enkelt af dem. 4 Og alle fyldtes af Helligånden og begyndte at tale i andre tungemål, eftersom Ånden gav dem at tale. 5 Der boede nu i Jerusalem jøder, gudfrygtige mænd, fra ethvert folk under himmelen. 6 Da nu denne lyd kom, stimlede folk sammen, og de blev forvirrede, fordi hver og een af dem hørte [[apostlene]] tale på sit eget sprog. 7 Og de blev alle ude af sig selv, undrede sig og sagde til hinanden: "Se: er ikke alle de, som taler, galilæere? 8 Hvordan kan enhver af os da høre dem tale på vort eget [[modersmål]], 9 vi partere og medere og elamitter og de, som bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien, 10 Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne omkring Kyrene, og de tilrejsende romere, jøder og proselytter, 11 kretere og arabere - vi hører dem jo tale på vore tungemål om Guds storhed?" 12 Alle var de ude af sig selv og i vildrede, og den eene sagde til den anden: "Hvad kan dette vel være?" 13 Men andre sagde spottende: "De er fulde af ny vin!" 14 Men Peter trådte frem sammen med de elleve, opløftede sin røst og sagde: "Jødiske mænd og alle I, som bor i Jerusalem: Lad dette kendes iblandt jer, og lån øre til mine Ord: 15 disse mænd er ikke fulde, som I mener - det er jo kun den tredje time på dagen! 16 Nej, her [[opfyldes]] dét, som er talt ved profeten Joel: 17 "Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at Jeg vil udgyde af Min Ånd over alt kød, og jeres sønner og jeres døtre skal tale profetisk, og de unge iblandt jer skal se syner, og de gamle hos jer skal have drømme; 18 ja, endog over Mine trælle og over Mine trælkvinder vil Jeg i de dage udgyde af Min Ånd, og de skal tale profetisk! 19 Og Jeg vil lade ske undere på himmelen deroppe og tegn på jorden hernede, blod og ild og skyer af røg! 20 Solen skal forvandles til mørke og månen til blod, førend HErrens Dag, Den store og herlige, kommer! 21 Og det skal ske, at enhver, som påkalder HErrens navn, skal blive frelst!" 22 Israelitiske mænd, hør disse Ord: Jesus fra Nazaret, En Mand, [[Som er blevet]] udpeget for jer af Gud ved kraftgerninger og undere og tegn, Som Gud gjorde ved Ham iblandt jer, som I selv veed, 23 Han, Som ved Guds fastsatte råd og forudviden blev forrådt, og Som I dræbte, idet I ved hedningers hjælp hængte Ham op [[på korset]], 24 Ham oprejste Gud og løste Ham dermed ud af dødens veer, da det ikke var muligt for døden at fastholde Ham, 25 thi David siger om Ham: "Jeg havde altid HErren for øje, thi Han er ved Min højre, for at Jeg ikke skal rokkes! 26 Derfor frydedes Mit hjerte og Min tunge jublede, ja, endog Mit kød skal bo med håb! 27 Thi Du vil ikke efterlade Min sjæl i Dødsriget, og Du vil ikke prisgive Din Hellige til at se forrådnelse! 28 Du forkyndte Mig Livets veje, Du vil fylde Mig med fryd for Dit åsyn!" 29 Brødre! Lad mig tale frit ud til jer om patriarken David: han er jo både død og gravlagt, og hans grav findes hos os den dag i dag. 30 Da han nu var en profet og vidste, at Gud med en ed havde lovet ham at oprejse Kristus efter kødet blandt hans efterkommere og sætte Ham på hans trone, 31 og da han forud havde set dette, talte han om Kristi opstandelse og sagde, at hverken skulle Hans sjæl blive efterladt i Dødsriget, ej heller skulle Hans kød se forrådnelse! 32 Denne Jesus har Gud oprejst - derpå er vi alle vidner! 33 Efter nu at være blevet ophøjet ved Guds højre og af Faderen have modtaget Helligånden som lovet, har Han udgydt Denne, som I nu både ser og hører! 34 Thi David er ikke faret op til Himmelen, men han siger selv: "HErren sagde til Min HErre: sæt Dig ved Min højre, 35 indtil Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder!" 36 Lad derfor hele Israels hus vide for vist, at Denne Jesus, Som I korsfæstede, Ham har Gud gjort til både HErre og Kristus!" 37 Da de havde hørt dette, stak det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de andre apostle: "I mænd, brødre! Hvad skal vi gøre?" 38 Peter svarede dem: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til syndernes forladelse, så skal I få Helligånden som Gave! 39 Thi løftet gælder jer og jeres børn og alle, som er langt borte, så mange, som HErren vor Gud måtte kalde til Sig!" 40 Også med andre Ord vidnede han og formanede dem og sagde: "Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!" 41 De, som nu med glæde tog imod hans Ord, blev døbt - og på denne dag lagdes omtrent tre tusinde sjæle til! 42 Og de holdt fast ved apostlenes Lære og samfundet og brødsbrydelsen og bønnerne! 43 Og der kom frygt over hver en sjæl, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. 44 Og alle, som troede, holdt sammen og havde alting fælles. 45 Og de solgte [[deres]] ejendomme og gods og fordelte [[pengene]] til alle efter behov. 46 De kom også dagligt samdrægtigt i templet, og i hjemmene brød de brødet og holdt måltid med fryd og i hjertets enfold 47 og priste Gud - og de havde velvilje hos hele folket. Og HErren føjede dagligt nogle, som blev frelste, (2:48) til Kirkens fællesskab.