Acts 1WIE

1I min første beretning fortalte jeg dig, o Teofilus, om alt, hvad Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen

2og indtil den dag, da Han blev optaget efter at have givet befalinger til de apostle, Han havde udvalgt ved Helligånden,

3disse apostle, for hvem Han også, med samt mange andre vidner, havde åbenbaret Sig Selv Som Den Levende, efter at Han havde lidt, idet Han gennem fyrre dage lod Sig se af dem og talte til dem om Guds Rige.

4Da Han engang spiste sammen med dem, befalede Han dem: "I skal ikke vige fra Jerusalem, men afvente Det, Faderen har lovet, og Som I har hørt Mig tale om!

5Thi Johannes døbte med vand, men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånd!"

6De, som da var samlede, spurgte Ham og sagde: "HErre; er tiden nu kommet, da Du genrejser Riget for Israel?"

7Men Han svarede dem: "Det er ikke op til jer at kende tider eller tidspunkter, som Faderen har fastsat i Sin Egen magt;

8men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være Mine vidner, både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende!"

9Og da Han havde sagt dette, blev Han optaget, mens de så det, og en sky tog Ham bort fra deres øjne.

10Mens de nu stirrede op mod himmelen, da Han fór bort, se: da stod to mænd i hvide klæder hos dem,

11og de sagde: "I galilæiske mænd! Hvorfor står I og stirrer op mod himmelen? Denne Jesus, Som blev optaget fra jer til Himmelen, Han skal komme igen på samme måde, som I så Ham fare op til Himmelen!"

12Så vendte de tilbage til Jerusalem fra dét bjerg, som kaldes "Olietræernes", og som ligger nær Jerusalem, en sabbatsvej derfra.

13Og da de var kommet derind, gik de til ovensalen, hvor de holdt til, både Peter og Jakob og Johannes og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Mattæus, Jakob, Alfæus' søn, og Simon Zelotes og Judas, Jakobs søn.

14Alle disse tog vedholdende og samdrægtigt del i tilbedelsen og bønnen sammen med nogle kvinder og Maria, Jesu moder, og sammen med Hans brødre.

15I de dage stod Peter frem midt iblandt disciplene - som efterhånden var mange, omkring ethundredeogtyve, samlet i Det samme Navn - og sagde:

16"I Mænd, brødre! Dét Skriftord måtte opfyldes, som Helligånden forud havde talt ved Davids mund, om Judas, som var vejviser for dem, der pågreb Jesus;

17han blev jo regnet med blandt os, og han havde fået del i dette embede.

18Han købte imidlertid en jordlod for uretfærdighedens løn, og da han styrtede hovedkulds ned, brast han midtover, så alle hans indvolde væltede ud!

19Og dette blev kendt af alle, som boede i Jerusalem, så at denne jordlod på deres sprog kaldes "Hakeldama", det betyder "Blodager".

20Thi det er skrevet i Salmernes Bog: "Lad hans gård blive øde, og lad ikke nogen bo der!" Og: "Lad en anden få hans [[bispe]]embede!"

21Derfor bør altså een af de mænd, som har fulgt med os gennem al den tid, i hvilken HErren Jesus gik ind og ud hos os,

22lige fra Johannes' dåb og indtil den dag, da Han blev optaget fra os - een af disse må sammen med os være vidne om Hans opstandelse."

23De stillede så to frem: Josef, som kaldtes Barsabbas og også havde tilnavnet Justus, og Mattias.

24Så bad de og sagde: "Du, HErre, alles Hjertekender, vis os, hvem af disse to, Du udvælger

25til at få del i denne apostolembedets tjeneste, fra hvilken Judas udtrådte og gik bort til sit eget sted!"

26Og de kastede lod, og loddet faldt på Mattias, og han blev regnet med som apostel sammen med de elleve.

Choose Translation

Switch translation for Acts 1.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.