1Men som medarbejdere formaner vi jer, at I ikke må have modtaget Guds nåde forgæves.
2Thi Han siger: "I nådens tid hørte Jeg dig, og på frelsens dag hjalp Jeg dig". Se: nu er nådens tid - se: nu er frelsens dag!
3Og vi er ingen til anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry.
4Nej, vi søger i alle ting at vise os som Guds tjenere: ved stor udholdenhed, i trængsler, i nød, i angst,
5under slag, i fængsel, i optøjer, i slid, under nattevågen, ved sult,
6ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved godhed, i Helligånden, ved oprigtig kærlighed,
7ved Sandheds Ord, i Guds kraft, med retfærdighedens våben [[til angreb og forsvar]],
8i ære og vanære, ved bagtalelse og lovord; som forførere, dog sanddru;
9som ukendte og dog velkendte; som døende, dog se: vi lever! Som de, der bliver tugtet, dog ikke slået ihjel!
10Som sørgende, dog altid glade; som fattige, der dog beriger mange; som de, der intet har, og dog ejer alt!
11Vi har talt åbent til jer, korintere, vort hjerte står jer vidt åbent!
12I har det ikke trangt hos os, men I har det trangt i jeres indre!
13Dog lige for lige - som til børn taler jeg: også I må åbne jeres [[hjerter]]!
14Bær ikke fremmed åg sammen med de vantro! Thi hvad delagtighed har retfærd og lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke?
15Og hvad samklang har Kristus med Belial? Eller hvad del har en troende med en vantro?
16Og hvordan skulle Guds tempel kunne forliges med afgudernes? Thi vi er Den levende Guds tempel, som Gud har sagt: "Jeg vil bo i dem, og Jeg vil færdes blandt dem. Og Jeg vil være deres Gud, og de skal være Mit folk!"
17Derfor: "Drag ud fra dem, og skil jer ud fra dem, siger HErren; og rør intet urent, så vil Jeg tage imod jer!
18Og Jeg skal være jeres Fader, og I skal være Mine sønner og døtre, siger HErren, Den Almægtige!"