1Vi veed jo, at når vor jordiske bolig, vort [[legemes]] telt, brydes ned, så har vi i Himlene en Guds bygning, en evig bolig, der ikke er gjort af hænder.
2Thi i dette [[liv]] sukker vi af længsel efter at blive iklædt vor bolig fra Himmelen,
3så sandt vi, når vi er blevet iklædte, ikke skal blive fundet nøgne.
4Ja, vi, som er i dette telt, sukker under byrden, fordi vi ikke vil afklædes, men overklædes, så det dødelige kan blive opslugt af Livet.
5Og Han, Som har sat os i stand til dette, er Gud, Som også har givet os Ånden Som pant derpå.
6Derfor er vi altid ved godt mod, selvom vi veed, at vi, så længe vi har hjemme i legemet, er borte fra HErren.
7Thi vi vandrer i tro, ikke i skuen.
8Og dog er vi ved godt mod, selvom vi hellere ville være borte fra legemet og hjemme hos HErren!
9Derfor sætter vi også vor ære i, enten vi er hjemme eller borte, at være Ham til behag.
10Thi vi skal alle stå frem for Kristi domstol, for at enhver kan få igen efter dét, han har gjort i legemet, enten godt eller ondt.
11Da vi altså kender til at frygte HErren, forsøger vi at overbevise mennesker - [[vort liv]] ligger dog åbent for Gud; og jeg håber, at det også ligger åbent for jeres samvittighed!
12Ikke sådan, at vi atter anbefaler os selv for jer, nej, vi giver jer anledning til at rose jer af os, så at I kan have [[noget at sige]] til dem, som roser sig af det ydre, og ikke af hjertet.
13Thi enten vi var ude af os selv - så var det for Gud; eller vi er besindige - så er det for jer!
14Thi Kristi kærlighed tvinger os, da vi har indset dette: at Een døde for alle - altså er de alle døde!
15Og Han døde for alle, for at de levende ikke længere skal leve for sig selv, men for Ham, Som er død og opvakt for dem,
16så at vi ikke længere kender nogen efter kødet. Og har vi end kendt Kristus efter kødet, kender vi Ham dog ikke længere [[således]]!
17Hvis nogen derfor er i Kristus, så [[er han]] en ny skabning! Det gamle er borte, se, alt er blevet nyt -
18men alt [[er]] fra Gud, Som har forligt os med Sig Selv ved Jesus Kristus, og Som har givet os forligelsens tjeneste.
19Thi Gud var i Kristus og forligte verden med Sig Selv, idet Han ikke tilregner dem deres overtrædelser, og idet Han lagde forligelsens Ord ned i os.
20Så gør vi da sendebudstjeneste for Kristus, som om Gud Selv formaner ved os; vi beder i Kristi sted: "Lad jer forlige med Gud!"
21Thi Han, Som ikke kendte til synd, har [[Gud]] gjort til synd for os, for at vi i Ham skulle blive retfærdige for Gud!