1Se dog, hvor stor kærlighed, Faderen har vist os: at vi skal kaldes Guds børn - og vi er det! Derfor kender verden os ikke: fordi den ikke kender Ham.
2I elskede! Nu er vi Guds børn, og endnu er det ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Men vi veed, at når Han åbenbares, skal vi blive Ham lige, thi vi skal se Ham, Som Han er!
3Og enhver, som har dette håb til Ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.
4Enhver, som begår synd, begår også lovbrud - ja, synd er lovbrud!
5Og I veed, at Han blev åbenbaret for at borttage vore synder, og at der er ikke synd i Ham!
6Enhver, som bliver i Ham, synder ikke. Enhver, som synder, har hverken set Ham eller kendt Ham!
7Børnlille, lad ingen føre jer vild! Den, der øver retfærdighed, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig.
8Den, der begår synd, er af Djævelen, thi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds Søn åbenbaret: for at gøre ende på Djævelens gerninger!
9Enhver, som er født af Gud, øver ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, thi han er født af Gud!
10Derpå kendes Guds børn og Djævelens børn: enhver, som ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, som ikke elsker sin broder!
11Thi dette er det budskab, I hørte fra begyndelsen: at vi skal elske hverandre!
12Ikke som Kain, der var af Den Onde og dræbte sin broder. Og hvorfor dræbte han ham? Fordi hans gerninger var onde, men hans broders var retfærdige!
13I skal ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer!
14Vi veed, at vi er gået over fra døden til Livet, fordi vi elsker brødrene. Den, som ikke elsker sin broder, forbliver i døden!
15Enhver, som hader sin broder, er en morder - og I veed, at ingen morder har evigt liv blivende i sig!
16Derpå kender vi kærligheden: at Han satte Sit liv til for os! Også vi skylder derfor at sætte livet til for brødrene!
17Men den, som lever på verdens vis og ser sin broder lide nød og lukker sit hjerte for ham - hvordan skulle Guds kærlighed kunne blive i ham?
18Mine børn! Lad os ikke elske med ord eller med tungen, men i sand gerning!
19Derpå veed vi, at vi er af Sandheden - og for Hans åsyn skal vi overbevise vore hjerter om det -:
20at hvis vort hjerte fordømmer os, er Gud større end vort hjerte og veed alle ting!
21I elskede! Hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed overfor Gud.
22Og hvad end vi beder om, får vi af Ham, fordi vi holder Hans bud og gør det, som er Ham til behag.
23Og dette er Hans bud: at vi skal tro på Hans Søns Jesu Kristi navn og elske hverandre, som Han har befalet os det.
24Og den, som holder [[Guds]] bud, bliver i [[Gud]], og [[Gud]] i ham; deraf veed vi, at [[Gud]] bliver i os: af Ånden, som Han gav os!