1Mine børn! Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi En retfærdig Talsmand hos Faderen: nemlig Jesus Kristus!
2Han er En Soning for vore synder, ja, ikke blot for vore, men for hele verdens!
3Og deraf veed vi, at vi kender Ham: om vi holder Hans bud!
4Den, som siger: "Jeg kender Ham", og ikke holder Hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham!
5Men den, som holder [[fast ved]] Hans Ord - sandelig: i ham er Guds kærlighed fuldkommet! Deraf veed vi, at vi er i Ham!
6Den, som siger, at han er i Ham, skylder også at vandre således, som Han vandrede.
7Kære brødre! Det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt bud, som I har haft fra begyndelsen. Det gamle bud er Det Ord, I hørte fra begyndelsen.
8Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, og det er sandt i Ham og i jer; thi mørket viger, og Det sande Lys skinner allerede!
9Den, som siger, at han er i Lyset, og dog hader sin broder, er stadig i mørket!
10Den, som elsker sin broder, bliver i Lyset, og der er intet anstødeligt i ham.
11Men den, som hader sin broder, er i mørket, han vandrer i mørket og veed ikke, hvor han går, for mørket har blindet hans øjne.
12Jeg skriver til jer, I børn, fordi jeres synder er tilgivet i Hans navn.
13Jeg skriver til jer, I fædre, fordi I har kendt Ham fra begyndelsen. Jeg skriver til jer, I unge mænd, fordi I har besejret Den Onde. Jeg skriver til jer, I småbørn, fordi I kender Faderen.
14Jeg har skrevet til jer, I fædre, fordi I har kendt Ham fra begyndelsen. Jeg har skrevet til jer, I unge mænd, fordi I er stærke, og Guds Ord bliver i jer, og I har overvundet Den Onde.
15Elsk ikke verden, ej heller det, som er i verden! Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham!
16Thi alt det, der er i verden: kødets begær og øjnenes begær og rigdommens hovmod, er ikke af Faderen, men af verden!
17Og verden og dens begær forgår; men den, som gør Guds vilje, bliver til evigheden!
18Børnlille! Nu er det den sidste time! Og hvis I har hørt, at Antikrist kommer - og allerede nu er mange antikrister fremstået! - så veed vi deraf, at det er den sidste time!
19De er udgået fra os, men de var ikke af os, for hvis de havde været af os, var de jo forblevet hos os. Men de [[forlod os]], for at det skulle åbenbares, at ikke alle er af os!
20Men I har en salvelse fra Den hellige og forstår alle ting!
21Jeg skriver ikke til jer, fordi I ikke forstår sandheden, men netop fordi I forstår den og veed, at ingen løgn er af sandheden.
22Hvem er løgneren, uden den, som nægter, at Jesus er Kristus, [[Den Salvede]]? Det er Antikrist: han, som fornægter Faderen og Sønnen!
23Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen! Den, som bekender Sønnen, har også Faderen!
24I, derfor: lad Dét, I hørte fra begyndelsen, blive i jer! Hvis Dét, I hørte fra begyndelsen, bliver i jer, bliver I også i Faderens Søn!
25Og dette er det løfte, Han gav os: det evige liv!
26Dette har jeg skrevet til jer om dem, som forfører jer.
27Og den salvelse, I selv har fået af Ham, bliver i jer, og I har ikke brug for, at nogen belærer jer. For hvad denne, Hans salvelse, lærer jer om alle ting, er virkelig sandhed og ikke løgn. Ligesom Han altså lærte jer, sådan skal I forblive i Ham.
28Og nu, børnlille! Bliv i Ham, så vi kan have frimodighed, når Han åbenbares, og ikke skal beskæmmes [[ved at blive]] bortviste fra Ham ved Hans komme!
29Når I veed, at Han er retfærdig, forstår I også, at enhver, som øver retfærdighed, er født af Ham.