Romans 14— LB

¹Antager eder den svage i troen, ikke til at dømme hans meninger.

²En troer at kunne spise alt, men den svage spiser urter.

³Den, som spiser, foragte ikke ham, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, dømme ikke ham, som spiser; thi Gud har antaget ham.

⁴Hvem er du, som dømmer en fremmed tjener? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han vil staa, thi Gud er mægtig til at støtte ham. -

⁵En agter den ene dag fremfor den anden, en anden agter hver dage lige; hver have fuld vished i sit eget sind!

⁶Den, som gjør sig mening om dage, gjør det for Herren, og den, som ikke gjør sig mening om dage, gjør det for Herren; og den, som spiser, spiser for Herren; thi han takker Gud, og den, som ikke spiser, spiser ikke for Herren, o ghan takker Gud.

⁷Thi ingen af os lever sig selv eller døer sig selv;

⁸thi baade naar vi leve, leve vi Herren, og naar vi dø, dø vi Herren; enten vi altsaa leve eller dø, ere vi Herrens;

⁹thi dertil er Kristus baade død og opstanden og bleven levende, at han skal herske baade over døde og levende.

¹⁰Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor foragter du din broder? Vi skulle nemlig alle fremstilles for Kristi domstol;

¹¹thi der er skrevet: Saasandt jeg lever, siger Herren, skal hvert knæ bøje sig for mig, deres i himlen og paa jorden og under jorden, og hver tunge bekjende Gud.

¹²Altsaa skal hver af os gjøre Gud regnskab for sig selv.

¹³Lader os altsaa ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette: Ikke at give en broder anstød eller forargelse.

¹⁴Jeg veed og er vis paa i Kristus Jesus, at intet er urent ved sig selv; men for den, som holder noget for urent, for ham er det urent;

¹⁵men dersom din broder bedrøves for madens skyld, omgaaes du ikke mer efter kjærlighed; du maa dog ikke for din mad bringe ham i fordærvelse, for hvem Kristus er død:

¹⁶lader derfor ikke det eder skjænkede gode blive bespottet!

¹⁷thi Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i den Helligaand;

¹⁸thi den, som tjener Kristus i disse stykker, er Gud behagelig og mennesker tækkelige;

¹⁹lader os altsaa jage efter, hvad der tjener til fred og indbyrdes opbyggelse;

²⁰du maa ikke nedbryde Guds værk for madens skyld! Alt er vel rent men det er en ulykke for det menneske som spiser med anstød.

²¹Det er godt, ikke at spise kjød eller drikke vin, eller gjøre noget, hvorved din broder støder an eller forarges eller bliver svag.

²²Du har tro; hav den hos dig selv hos Gud! salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, han vælger;

²³men den, som er tvivlraadig, fordømmes naar han spiser, for det er ikke af tro; men alt, hvad der ikke er af tro, er synd.