1Jeg saae, at Lammet aabnede et af de 7 segl, og jeg hørte et af de 4 væsener sige som en tordenrøst: kom!
2og jeg saae, og se en hvid hest, og han, som sad paa den, havde en bue, og der blev givet ham en krone, og han drog sejrende ud og til sejr. -
3Og da det aabnede det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: kom!
4og der gik en anden hest ud, og den var rød, og ham, som sad paa den, blev det givet at tage freden fra jorden, forat de skulde slagte hverandre, og et stort sværd blev givet ham.
5Da det oplod det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: kom! og jeg saae, og se en sort hest, og den, som sad paa den, havde en vægt i sin haand;
6og jeg hørte en røst midt imellem de 4 væsener, som sagde: Et maal hvede en mark og 3 maal byg en mark! men olien og vinen maa du ikke skade! -
7Da det aabnede det fjerde segl, hørte jeg en røst fra det fjerde væsen, som sagde: kom!
8og jeg saae, og se en bleggul hest, og han, som sad paa den, hedder død, og hel fulgte med ham. Der blev givet ham magt over den fjerde del af jorden til at slaa ihjel med sværd og hunger og braddød og ved jordens vilde dyr. -
9Da det oplod det femte segl, saae jeg under alteret deres sjæle, som vare myrdede for Guds Ords skyld og for vidnesbyrdet, som de bare om Lammet;
10og de raabte med høj røst og sagde: hvorlænge, o Herre, du hellige og sanddru, dømmer du ikke og havner vort blod paa dem, som bo paa jorden?
11og det blev givet dem at hvile sig endnu en stund, indtil baade deres medtjenere og deres brødre, som skulde blive ihjelslaaede, ligesom de, bleve fuldtallige. -
12Jeg saae, at det aabnede det sjette segl, og der blev et stort jordskjælv, solen blev sort som en haarsæk, og maanen blev som blod;
13og himlens stjerner faldt til jorden, som naar figentræet, rystet af en stærk vind, nedkaster sine umodne bær;
14og himlen veg tilbage, som en bog der rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev bevæget fra deres sted;
15og kongerne og fyrsterne og øversterne og de rige og stærke, og hver træl og hver fri skjulte sig i hulerne og bjergkløfterne,
16og de sige til bjergene og klipperne: Falder over os, skjuler os for hans ansigt, som sidder paa højsædet, og for Lammet vrede!
17thi hans vredes den store dag er kommen, og hvem kan bestaa?