Revelation 21— LB

¹Og jeg saae ny himmel og ny jord, thi den første himmel og den første jord var forgaaet, og havet er ikke mere;

²og den hellige stad, det nye Jerusalem, saae jeg nedstige fra Gud af himlen, beredt som bruden, der er smykket for sin mand;

³og jeg hørte en høj røst fra himlen, som sagde: Se, Guds bolig er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skulle være hans folk, og Gud selv skal være med dem;

⁴og han vil aftørre hver taare af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg eller skrig eller pine; thi det første er forgangent.

⁵Og han, som sad i højsædet, sagde: Se, jeg gjør alting nyt. Og han sagde til mig: Skriv! thi disse Ord ere sande og trofaste.

⁶Og han sagde til mig: Jeg er A og Ø, begyndelsen og ende. Jeg vil uden betaling give den, som tørster, af livets vandkilde.

⁷Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være ham Gud, og han skal være mig søn.

⁸Men de fejge og vantro, og syndere og vederstyggelige og mordere, og skjørlevnere og troldkarle og afgudsdyrrkere og alle løgnere, skal have deres del i søen, som brænder med ild og svovl. Det er den anden død.

⁹Saa kom der en af de 7 engle, som havde de 7 skaaler fulde af de 7 sidste plager, talede med mig og sagde: kom, jeg vil vise dig hustruen, Lammets brud;

¹⁰og han førte mig i Aanden til et stort og højt bjerg, og han viste mig den store stad, det hellige Jerusalem, som steg ned af himlen fra Gud,

¹¹og som havde Guds herlighed. Dens glands var som dyreste sten, som krystalklar jaspis;

¹²den havde en stor og høj mur; den havde 12 porte, og over portene 12 engle, og paaskrevne navne, nemlig Israels børns 12 stammers;

¹³mod øst 3 porte, mod nord 3 porte, mod syd 3 porte, mod vest 3 porte.

¹⁴Stadens mur havde 12 grundstene, og paa dem 12 navne paa Lammets 12 apostle,

¹⁵han, som talede med mig, havde et guldrør som maalestok, forat han kunde maale staden og dens porte.

¹⁶Staden ligger i firkant; dens længde er som dens brede. Han maalte staden med røret 12.000 sten; 12 er dens længde, og den brede og højde er lige med den.

¹⁷Saa maalte han dens mur 144 alen efter et menneskes maal, som er englens.

¹⁸Dens murs bygning var jaspis, og staden var af purt guld, lig det rene glas.

¹⁹Stadsmurens grundsten var prydet med alle slags ædelstene. Den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalcedon, den fjerde smaragd,

²⁰den femte sardonyx, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte armetyst;

²¹og de 12 porte vare 12 perler, hver port var een perle, og stadens gade var purt guld som gjennemsigtigt glas.

²²Jeg saae intet tempel i den, thi Herren, Gud Almægtigste, er dens tempel, og Lammet.

²³Staden behøver ikke solen eller maanen til at skinne i den, thi Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys;

²⁴og folkene skulle vandre ved dens lys, og jordens konger bringe deres herlighed og ære til den.

²⁵Dens porte skulle ikke lukkes om dagen, nat skal der nemlig ikke være der;

²⁶og man skal bringe folkenes herlighed og ære til den;

²⁷og intet urent skal komme ind i den, eller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn, kun de, som ere skrevne i Lammets livets bog.