Matthew 7— LB

¹Dømmer ikke, at i ikke skulle dømmes;

²thi med hvad dom i dømme, skulle i dømmes, og med hvad maal i maale, skal eder maales igjen.

³Men hvorfor seer du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje tænker du ikke paa;

⁴eller hvorledes siger du til din broder: Tillad! saa vil jeg drage splinten ud af dit øje; og se, en bjælke er i dit eget øje!

⁵Hykler! drag først bjælken ud af dit eget øje, og saa kan du se til at drage splinten ud af din broder øje. -

⁶Giver ikke hundene det hellige, kaster ikke heller eders perler for svin, at de ikke skal nedtræde dem med deres fødder og vende sig og sønderrive eder.

⁷Beder, saa skal der gives eder, søger, saa skulle i finde, banker, saa skal der oplades for eder!

⁸thi hver, som beder, faaer, og den, som søger, finder, og der skal oplades for den, som banker.

⁹Eller hvem er et menneske af eder, hvis hans søn bad ham om brød, en sten vilde han dog ikke give ham?

¹⁰eller hvis han bad om en fisk, en slange vilde han dog ikke give ham?

¹¹Dersom altsaa i, som ere onde, vide at give eders børn gode gaver, hvor meget mere vil eders Fader, som er i himlene, give dem, som bede ham, gode gaver. -

¹²Derfor, alt, hvad i ville, at menneskene skulle gjøre mod eder, saaledes gjører i og mod dem! thi saadan er loven og profeterne.

¹³Gaaer ind ad den snævre port; for den port er vid, og den vej er bred, som fører til fordærvelse, og der ere mange, som gaa ind ad den.

¹⁴Hvor snæver er den port, og trang den vej, som fører til livet, og der er faa, som finde den!

¹⁵Men vogter eder for løgnprofeterne, som komme til eder i faareklæder, men ere indvortes glubende ulve!

¹⁶Af deres frugter skulle i kjende dem. Samler man vel druer af torne eller figen af tidsler?

¹⁷Saaledes bærer hvert godt træ smukke frugter; men et snavs træ bærer slette frugter;

¹⁸et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et snavs træ kan ikke bære smukke frugter;

¹⁹hvert træ, som ikke bærer smuk frugt, afhugges og kastes i ilden.

²⁰Derfor skulle i kjende dem af deres frugter.

²¹Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i himmerige, men den, som gjør min Faders villie, som er i himlene.

²²Mange ville paa hin dag sige til mig: Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn? har vi ikke uddrevet dæmner ved dit navn, og har vi ikke udført mange kraftige gjerninger ved dit navn?

²³og da vil jeg bekjende for dem: Jeg kjendte eder aldrig; gaaer bort fra mig i, som beflitte eder paa uret!

²⁴Derfor, enhver som hører disse mine Ord og gjør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig mand, som byggede sit hus paa klippen;

²⁵og regnskyl faldt ned, og vandløbene kom; og vindene blæste og faldt over dette hus, og det faldt ikke; thi det var grundlagt paa klippen.

²⁶Og hver, som hører disse mine Ord og gjør ikke efter dem, han skal lignes ved en daare, som byggede sit hus paa sand;

²⁷og regnskyl faldt ned, og vandløbene kom, og vindene blæste og styrtede mod dette hus; og det faldt, og dets fald var stort.

²⁸Det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, at skarerne forundrede sig over hans lærdom;

²⁹thi han lærte dem som den, der havde myndighed, og ikke som de boglærde.