1Vogter eder, at i ikke give eders almisse for menneskenes øjne for at ansees af dem; ellers har i ingen løn hos eders Fader, som er i himlene.
2Naar du altsaa giver almisse, maa du ikke udbasune det for dig, som hyklerne gjøre i forsamlingerne og paa gaderne for at blive ærede af menneskene. Sandelig siger jeg eder, de have optaget deres løn.
3Men naar du giver almisse, maa din venstre haand ikke vide, hvad din højre gjør,
4at din almisse kan være i løn, og din Fader, som seer i løn, vil betale dig aabenbart.
5Naar du beder, maa du ikke være som hyklerne; thi de staa gjerne og bede i forsamlingerne og paa gadehjørnerne, for at de kan sees af menneskene. Sandelig siger jeg eder, de har optaget deres løn.
6Men naar du beder, gaa da ind i dit lønkammer, luk din dør, og bed til din Fader, som er i løn, og din Fader, som seer i løn, vil betale dig aabenbart.
7Men naar i bede, skulle i ikke bruge overflødige ord som hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange ord.
8I maa altsaa ikke ligne dem, thi eders Fader veed, hvad i have behov, førend i bede ham.
9I skulle nemlig bede saaledes: Vor Fader i himlene, helliget vorde dit navn,
10komme dig rige, ske din villie, som i himlen saa og paa jorden,,
11giv os idag vort væsenlige brød,
12og forlad os vor skyld, som og vi forlade vore skyldnere;
13og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.
14Thi naar i forlade menneskene deres overtrædelser, vil eders himmelske Fader og forlade eder;
15men forlade i ikke menneskene deres overtrædelser, vil eders himmelske Fader ikke heller forlade eders overtrædelser.
16Naar i faste, maa i ikke være surseende som hyklerne; thi de forvende deres ansigter for at det kan sees af menneskene, at de faste. Sandelig siger jeg eder! de har optaget deres løn.
17Men naar du faster, salv saa dit hoved og vask dit ansigt,
18at du ikke af menneskene skal sees fastende, men af din Fader, som er i løn; og din Fader, som seer i løn, vil betale dig.
19Samler eder ikke skatte paa jorden, hvor møl og rust fordærve, og hvor tyve bryde ind og stjæle;
20men samler eder skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fordærve, og hvor tyve ikke bryde ind, ikke heller stjæle;
21thi hvor eders skat er, der vil og eders hjærte være. -
22Øjet er legemets lys; dersom dit øje altsaa er aabent, bliver dit hele legeme lys;
23men dersom dit øje er ondt, bliver dit hele legeme mørkt; er altsaa lyset i dig mørke, hvor stort da mørket!
24Ingen kan tjene to herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden, eller foretrække den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene Gud og mamon.
25Derfor siger jeg eder: Værer ikke bekymrede for eders sjæl, hvad i skulle spise og hvad i skulle drikke; ikke heller for eders legeme, hvad i skulle klæde eder i; er sjælen ikke mere end føden og legemet mere end klædedragten?
26Seer til himlens fugle, de saae ikke, de høste ikke, de samle ikke i lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere i ikke meget mere end de?
27Men hvem af eder kan, om han end bekymrer sig derfor, lægge en alen til sin levetid?
28Og hvorfor ere i bekymrede for klædedragten? Betragter markens lillier, hvorledes de voxe! de arbejde ikke, de spinde ikke;
29men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.
30Klæder da Gud saaledes markens græs, som er idag og i morgen kastes i donen, mon da ikke meget mere eder, i svagttroende?
31Værer da ikke bekymrede, idet i sige: Hvad skulle vi spise, eller hvad skulle vi drikke, eller hvad skulle vi klæde os i?
32Thi efter alt dette søge hedningerne. Eders himmelske Fader veed nemlig, at i har alt dette behov;
33men søger først Guds rige og hans retfærdighed, saa skal alt dette gives eder til.
34Værer altsaa ikke bekymrede for den dag i morgen; thi den dag i morgen skal have sin bekymring; hver dag har nok i sin plage.