Matthew 27— LB

¹Da det var blevet morgen, holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste raad mod Jesus, for at de kunde aflive ham;

²og de bandt ham, førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pontius Pilatus.

³Da Judas, som havde forraadt ham, saae, at han var domfældt, angrede det ham, og han bar de 30 mark sølv hen til ypperstepræsterne og de ældste,

⁴og sagde: Jeg har syndet, da jeg forraadte uskyldigt blod! Men de sagde: Hvad kommer det os ved? se du dertil!

⁵Saa kastede han sølvpengene i templet, veg bort, og gik hen og hængte sig.

⁶Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: Det er ikke tilladt at lægge dem til tempelskatten, eftersom det er blodløn.

⁷Men de holdt raad og kjøbte for dem pottemagermarken til en begravelsesplads for fremmede.

⁸Derfor blev den mark kaldt blodmarken indtil denne dag.

⁹Da blev det opfyldt, som er talet ved profeten Jeremja, som siger: Og de tog de 30 sølvpenge, den vurderedes pris, som Israels børn vurderede,

¹⁰og de gav dem for pottemagerens mark, ligesom Herren befalede mig.

¹¹Men Jesus stod for landshøvdingen, og landshøvdingen forhørte ham og sagde: Er du Jødernes konge? Men Jesus sagde til ham: Du traf det!

¹²Da han anklagedes af ypperstepræsterne og de ældste, svarede han intet.

¹³Da siger Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor svært de vidne mod dig?

¹⁴Men han svarede ham ikke paa eet ord, saa landshøvdingen forundrede sig meget. -

¹⁵Men paa højtiden plejede landshøvdingen at give folket en fange fri, hvilken de vilde;

¹⁶men de havde den gang en mærkelig fange, som hed Barabbas.

¹⁷Da de altsaa vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: Hvem vil i, at jeg skal give eder fri: Barabbas, eller Jesus, som kaldes Kristus?

¹⁸Thi han vidste, at de havde overgivet ham af avind. -

¹⁹Men da han sad paa domstolen, sendte hans hustru bud til ham og sagde: Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har idag lidt meget i en drøm for hans skyld. -

²⁰Men ypperstepræsterne og de ældste overtalede folkeskarne til at de skulde forlange Barabbas, men omkomme Jesus.

²¹Saa tog landshøvdingen ordet og sagde til dem: Hvem af de to vil i, at jeg skal give eder fri? Men de sagde: Barabbas!

²²Derfor siger Pilatus til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Kristus? De sige alle til ham: Korsfæst ham!

²³Men landshøvdingen sagde: Hvad ondt har han da gjort? Men de raabte end stærkere og sagde: Korsfæst ham!

²⁴Da Pilatus saae, at han intet udrettede, men at tummelen blev større, tog han vand, vaskede sine hænder for folket og sagde: Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod; seer i til!

²⁵og hele folket svarede og sagde: Hans blod over os og over vore børn!

²⁶Derpaa gav han dem Barabbas fri, men Jesus lod han hudslette og overgav ham til at korsfæstes.

²⁷Derpaa tog landshøvdingen stridsknægte Jesus ind i domhuset og samlede hele kompagniet om ham;

²⁸og de traf ham af klæderneog kastede en skarlagenskappe om ham;

²⁹saa flettede de en krone af torne go stak den paa hans hoved, og en kjæp i hans højre haand; saa faldt de paa knæ for ham, spottede ham og sagde: God morgen, Jødekonge!

³⁰og de spyttede paa ham, tog kjæppen og slog ham paa hovedet;

³¹og da de havde bespottet ham, tog de kappen af ham, og drogham i hans egne klæder, og de førte ham bort for at korsfæste ham.

³²Da de drog ud, traf de en mand fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til at bære hans kors;

³³og da de kom til et sted, som kaldes Golgata, det vil sige hjerneskals sted,

³⁴gav de ham eddike at drikke blandet med galde; og dea han smagte det, vilde han ikke drikke.

³⁵Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder ved lodkastning;

³⁶og de sad der og toge vare paa ham;

³⁷og over hans hoved satte de beskyldningen mod ham skreven: Han er Jesus, Jødernes konge.

³⁸Derpaa blev der to røvere korsfæstede tilligemed ham, en paa den højre og en anden paa den venstre side.

³⁹Men de, som gik forbi, spottede ham, rystede paa hovedet,

⁴⁰og sagde: Du, som nedbryder templet og bygger det i tre dage, frels dig selv! Er du Guds Søn, stig da ned af korset!

⁴¹Ligedan spottede ypperstepræsterne tilligemed de boglærde, og de ældste og farisæerne og sagde:

⁴²Han har frelst andre, sig selv kan han ikke frelse! Er han Israels konge, saa stige han nu ned af korset, og vi ville tro paa ham;

⁴³han forlod sig paa Gud, han fri ham nu, om han har behag i ham! thi han sagde: Jeg er Guds Søn;

⁴⁴men det samme bebrejdede ham ogsaa røverne, som vare korsfæstede med ham.

⁴⁵Men fra den sjette time, blev der et mørke over det hele land indtil den niende time;

⁴⁶men ved den niende time raabte Jesus med høj røst og sagde: \Eli, Eli! Lima sabaktani?\ det er: \Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig?\

⁴⁷Men da nogle af dem, som stode der, hørte det, sagde de: Han kalder paa Elia!

⁴⁸og strax løb en af dem og tog en svamp, fyldte den med eddike, stak den paa et rør, og gav ham at drikke;

⁴⁹men de andre sagde: Lad være! lad os se, om Elia kommer og frelser ham.

⁵⁰Men Jesus raabte atter med høj røst og opgav aanden.

⁵¹Og se, forhænget i templet revnede i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skjælvede, og klipperne revnede;

⁵²og gravene aabnedes, og mange af de hensovede helliges legemer bleve opvakte,

⁵³og de gik ud af gravene efter hans opstandelse, og gik ind i den hellige stad og aabenbaredes for mange.

⁵⁴Men da høvedsmanden og de, som vare med ham for at bevogte Jesus, saae jordskjælvet og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: Han var i sandhed Guds Søn.

⁵⁵Men der vare mange kvinder, som saae til langt fra, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa for at tjene ham;

⁵⁶og blandt dem var Maria Magdalene og Maria Jakobs og Joses moder og Zebedæos' sønners moder.

⁵⁷Da det var blevet aften, kom en rig mand fra Arimatæa ved navn Josef, som og selv var en discipel af Jesus;

⁵⁸han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at man skulde give ham legemet;

⁵⁹og Josef tog legemet og svøbte det i rent fint linned,

⁶⁰og lagde det i sin nye grav, som han havde udhugget i en klippe, og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik bort;

⁶¹men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sad ligeoverfor graven. -

⁶²Men næste dag, som var efter forfesten, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus

⁶³og sagde: Herre! vi komme i tanker om, at denne forfører sagde, medens han endnu levede: efter tre dage staaer jeg op;

⁶⁴befal derfor, at man sikrer graven til tredje dag, at hans disciple ikke skal komme om natten, stjæle ham og sige til folket: Han er opstanden fra de døde! og det sidste bedrag bliver værre end det første.

⁶⁵Men Pilatus sagde til dem: I skal faa vagt, gaaer hen og sikrer eder, som i forstaa;

⁶⁶saa gik de bort, forsikrede graven med vagt og forseglede stenen.