Matthew 26— LB

¹Det skete, da Jesus havde endt alle disse taler, sagde han til sine disciple:

²I veed, at det om to dage er paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes. -

³Da forsamledes ypperstepræsterne, de boglærde og folkets ældste i ypperstepræstens gaard, og han hed Kajafas;

⁴og de holdt raad sammen, for at de kunde gribe Jesus med list og slaa ham ihjel;

⁵men de sagde: Ikke paa festen, at der ikke skal blive opløb, blandt folket!

⁶Da Jesus var i Betania i Simon Spekalskes hus,

⁷gik en kvinde med en alabasters krukke med meget kostelig salve hen til ham, og udøste den over hans hoved, da han laa tilbords.

⁸Men da hans disciple saae det, bleve de fortrydelige og sagde: Hvortil denne ødselhed!

⁹thi den salve kunde været gjort i mange penge og givet de fattige.

¹⁰Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvorfor ere i fortrædelige mod denne kvinde? Hun har nemlig gjort en god gjerning mod mig;

¹¹thi fattige har i altid hos eder, men mig har i ikke altid;

¹²thi at hun udgød denne salve paa mit legeme, det har hun gjort for at stæde mig til jorde;

¹³sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, der skal og det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.

¹⁴Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne,

¹⁵og sagde: Hvad vil i give mig, saa vil jeg forraade hamm til eder? men de tilvejede ham 30 mark sølv,

¹⁶og fra den stund søgte han en belejlig tid til at forraade ham.

¹⁷Paa den første dag af de usyrede brøds højtid gik disciplene til Jesus og sagde til ham: Hvor vil du, at vi skal berede dig at spise paaske?

¹⁸Men han sagde: Gaaer hen til staden til en vis mand, og siger til ham: Læreren siger: Min tid er nær, hos dig vil jeg holde paaske med mine disciple;

¹⁹og disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og de beredte paasken.

²⁰Da det var blevet aften, lagde han sig tilbords med de tolv;

²¹og medens de spiste, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at een af eder vil forraade mig;

²²og de blev meget bedrøvede, og begyndte hver af dem at sige til ham: Herre, det er dog ikke mig?

²³Men han svarede og sagde: Han, som dyppede haanden tilligemed mig i fadet, han vil forraade mig!

²⁴Menneskens Søn gaaer vel bort, som skrevet er om ham, men ve det menneske, ved hvem Menneskens Søn forraades! det var dette menneske bedre, om han aldrig var født.

²⁵Men Judas, som forraadte ham, tog ordet og sagde: Rabbi, det er dog ikke mig? Han siger til ham: Du traf det!

²⁶Medens de spiste, tog Jesus brødet, og velsignede og brød det og gav disciplene og sagde: Tager, æder, dette er mit legeme!

²⁷og han tog bægeret, takkede, gav dem og sagde: Drikker alle heraf!

²⁸det er nemlig mit, den nye pagts blod, som udgydes for mange til syndsforladelse;

²⁹men jeg siger, at jeg herefter ikke skal drikke mere af denne vinstokkens frugt indtil den dag, da jeg drikker den nye med eder i min Faders rige.

³⁰Da de havde sunget lovsangen, gik de ud til oliebjerget.

³¹Da sagde Jesus til dem: I ville alle forarges paa mig i denne nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa hyrden, og hjordens faar skulle adspredes;

³²men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.

³³Men Peder tog ordet og sagde til ham: Om de og alle ville forarges paa dig, saa vil jeg aldrig forarges.

³⁴Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.

³⁵Peder sagde til ham: Skulde jeg endog dø med dig, jeg vil ikke fornægte dig. Ligesaa sagde og alle disciplene.

³⁶Derpaa kom Jesus med dem til en gaard, som hed Getsemane, og han sagde til disciplene: Sætter eder her, medens jeg gaaer hen og beder der;

³⁷og han tog Peder og Zebedæos' to sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og ængstes;

³⁸derpaa sagde han til dem: Min sjæl er hel bedrøvet indtil døden; bliver her og vaager med mig!

³⁹og han gik lidt frem, faldt paa sit ansigt, bad og sagde: Min Fader, er det muligt, da gaa dette bæger mig forbi! dog ikke som jeg, men som du vil!

⁴⁰Saa kom han til sine disciple og traf dem sovende, og han sagde til Peder: Saa havde i da ikke kraft til at vaage een time med mig!

⁴¹Vaager og beder, at i ikke falde i fristelse; Aanden er vel redebon, men kjøbet svagt. -

⁴²Atter gik han anden gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at dette bæder kan gaa mig forbi, uden jeg skal drikke det, saa ske din villie!

⁴³Da han kom, traf han dem atter sovende; thi deres øjne vare tunge;

⁴⁴og han lod dem blive, og gik atter hen, bad tredje gang og sagde de samme Ord. -

⁴⁵Derpaa kom han til sine disciple og sagde til dem: Sove i fremdeles og hvile eder? Se, timen er nær, da Menneskens Søn skal overgives i synderes hænder;

⁴⁶staaer op, lader os gaa! se, han er nær, som forraader mig.

⁴⁷Medens han endnu talede, se, da kom Judas, en af de tolv, og en stor skare med ham med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste;

⁴⁸men han, som forraadte ham, havde givet dem et tegn og sagt: Den, som jeg kysser, ham er det, griber ham!

⁴⁹og strax traadte han hen til Jesus og sagde: Hil dig, Rabbi! og kyssede ham.

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor er du kommen? Derpaa traadte de til, lagde haand paa Jesus og grebe ham. -

⁵¹og se, en af dem, som var med Jesus, udrakte haanden og greb sit sværd, slog ypperstepræstens tjener og hug øret af ham.

⁵²Da sagde Jesus til ham: Stik dit sværd paa sit sted, thi alle, som drage sværd, skal dø for sværd;

⁵³eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, og han vilde skikke mig flere end 12 hære engle?

⁵⁴Hvorledes skulde da skrifterne opfyldes: at det maa ske saaledes?

⁵⁵Samme stund sagde Jesus til skarerne: I ere gaaede ud som mod en røver med sværd og knipler for at gribe mig; daglig sad jeg hos eder og lærte i templet, og i grebe mig ikke;

⁵⁶men alt dette er skeet, for at profeternes skrifter kunde opfyldes. Da forlod alle disciplene ham og flygtede.

⁵⁷Men de, som havde grebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajafas, hvor de boglærde og ældste vare forsamlede.

⁵⁸Men Peder fulgte ham langt bag efter lige til ypperstepræstens gaard, og han kom indenfor og sad hos svendene for at se enden.

⁵⁹Men ypperstepræsterne, de ældste og hele raadet søgte falsk vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunde aflive ham;

⁶⁰men de fandt intet; og skjøndt mange falske vidner traadte frem, fandt de intet; men tilsidst traadte to falske vidner frem,

⁶¹og sagde: Han har sagt: Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det paa tre dage.

⁶²Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: Svarer du intet? hvad vinde disse mod dig?

⁶³men Jesus tau. Og ypperstepræsten tog ordet og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn!

⁶⁴Jesus siger til ham: Du har sagt det; dog siger jeg eder, fra nu af skal i se Menneskens Søn sidde ved kraftens højre haand og komme paa himmelens skyer.

⁶⁵Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: Han har spottet Gud! havd har vi længer vidner behov? se, nu har i hørt hans gudsbespottelse;

⁶⁶hvad tykkes eder? - De svarede og sagde: Han er dødsskyldig!

⁶⁷Derpaa spyttede de ham i ansigtet og sloge ham paa munden; men andre slog ham med kjæppe;

⁶⁸og de sagde: Spaa os Kristus! hvem var det, som slog dig?

⁶⁹Men Peder sad udenfor i gaarden; og en pige kom til ham og sagde: Ogsaa du var med Galiæeren Jesus!

⁷⁰men han nægtede det for alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger.

⁷¹Men da han gik ud til porten, saae en anden ham, og hun sagde til dem der: Han er ogsaa med Nazaræeren Jesus!

⁷²og han nægtede det atter med ed: Jeg kjender ikke dette menneske!

⁷³Men lidt efter kom de til, som stode der, og de sagde til Peder: Du er i sandhed ogsaa en af dem! thi dit maal røber dig ogsaa.

⁷⁴Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det menenske! Og srax galede hanen.

⁷⁵Da kom Peder i tanker om Jesu Ord, da han havde sagt til ham: Inden hanen galer, vil du fornægte mig tre gange! og han gik udenfor og græd bitterlig.