1Farisæerne og Saddukæerne gik frem for at friste ham og begjærede, at han vilde vise dem et tegn fra himmelen;
2men han svarede og sagde til dem: Om aftenen sige i: Det bliver smukt vejr, thi himlen rødmer;
3og om morgenen: Det bliver storm idag, thi himlen er ildrød og mørk. I hyklere! I forstaa vel at bedømme himlens udseende, men tidernes ten kunne i ikke!
4Onde og bolerske slægt forlanger tegn, og der skal ikke gives den uden profeten Jonas tegn! Saa forlod han dem og gik bort.
5Da hans disciple kom over til den anden side, havde de glemt at tage brød med;
6og Jesus sagde til dem: Seer til og vogter eder for farisæernes og saddukæernes surdejg.
7Men de tænkte ved sig selv og sagde: Det er fordi vi ikke tage brød med.
8Da Jesus vidste det, sagde han til dem: I svagttroende, hvorfor tænke i hos eder selv paa, at i ikke tog brød med?
9Forstaa i endnu ikke, eller huske i endnu ikke paa de 5 brød til de 5000, og hvormange kurve i samlede?
10eller de 7 brød til de 4000, og hvormange brødkurve i da samlede.
11Hvorledes forstaa i da ikke, at det ikke var om brød, jeg sagde eder, at i skulle tage eder vare for farisæernes og saddukæernes surdejg?
12Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde vare sig for brødets surdejg, men for farisæernes og saddukæernes lærdom.
13Da Jesus var kommen i egnen af Kæsarea Filippi, spurgte han sine disciple og sagde: Hvem sige folk, at jeg, Menneskens Søn, er?
14Men de sagde: Nogle sige, at du er Døberen Johannes, andre Elia, andre Jeremja eller en af profeterne.
15Han siger til dem: Men i, hvem sige i, jeg er?
16Da svarede Simon Peder og sagde: Du er Kristus, den levende Guds Søn!
17Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du Simon Jonas Søn; thi det har kjød og blod ikke aabenbaret dig, men min Fader, som er i himlene;
18men jeg siger dig ogsaa, at du er klippemanden; thi paa denne klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke faa magt over den;
19og dig vil jeg give himmeriges nøgler, og hvad du maatte binde paa jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du maatte løse paa jorden, skal være løst i himlene.
20Derpaa bød han sine disciple, at de ikke maatte sige nogen, at han var Jesus, den Kristus.
21Fra den tid begyndte Jesus at forestille sine disciple, at han burde drage til Jerusalem og der lide meget af de ældste, ypperstepræsterne og de boglærde, ihjelslaaes og opstaa tredje dag.
22Men Peder tog ham til side og begyndte at bebrejde ham, idet han sagde: Gud forbarme sig over dig Herre, det ske dig ingenlunde!
23Men han vendte sig om, og sagde til Peder: Vig bag mig satan! du er mig en forargelse, thi du sandser ikke, hvad Guds, men hvad menneskenes er.
24Derpaa sagde Jesus til sine disciple: Vil nogen komme efter mig, han maa fornægte sig selv og tage sit kors og følge mig;
25thi den, som vil frelse sin sjæl, skal miste den, og den, som mister sin sjæl for min skyld, skal finde den;
26thi hvad vilde det gavne et menneske, om han vandt den hele verden, men fortabte sin sjæl, eller hvad vederlag kan et menneske give for sin sjæl?
27Thi Menneskens Søn vil komme i sin Faders herlighed med sine engle, og da vil han betale hver efter hans gjerning.
28Sandelig siger jeg eder, der er nogle, som staa her, som ikke skal smage døden, førend de se Menneskens Søn komme i sit rige.