1Paa denne tid hørte fjerdingsfyrsten Herodes rygtet om Jesus;
2og han sagde til sine tjenere: Han er Døberen Johannes; han er staaet op fra de døde, og derfor virke kræfterne i ham.
3Herodes havde nemlig grebet Johannes, bundet ham og sat ham i fængsel for Herodias, hans broder Filips hustrus skyld;
4thi Johannes sagde til ham: Det er dig ikke tilladt at have hende;
5og han vilde slaa ham ihjel, men frygtede for mængden, fordi de holdt ham for en profet.
6Men da Herodes holdt sin fødselsdag, dandsede Herodias datter i kredsen, og han behagede Herodes;
7derfor lovede han med ed at give hende, hvad hun forlangte.
8Men tilskyndet af sin moder sagde hun: Giv mig her Døberen Johannes' hoved paa et fad.
9Kongen blev bedrøvet, men for edernes skyld og for dem, som laa til bords med ham, befalede han, at det skulde gives;
10og han sendte bud og halshuggede Johannes i fængslet;
11og hans hoved blev bragt paa et fad og givet pigen, og hun bragte det til sin moder.
12Hans disciple kom, toge han legeme og begravede det; og de gik hen og meldte Jesus det.
13Da Jesus hørte det, veg han bort derfra paa et skib til et øde sted afsides, og da skarerne fik det at vide, fulgte de ham tilfods fra stæderne.
14Idet Jesus gik ud, saae han en stor skare, og han ynkedes inderlig over dem og helbredte deres syge.
15Men da det var blevet aften, gik hans disciple til ham og sagde: Stedet er øde og tiden er allerede forløben, lad skarerne fare, for at de kan gaa hen i byerne og kjøbe sig mad;
16men Jesus sagde til dem: De har ikke at gaa bort, giver i dem at spise!
17Men de sagde til ham: Vi har ikke mer end 5 brød og 2 fiske;
18men han sagde: Bringer mig dem hid!
19og han bød skarerne at sætte sig ned i græsset, og han tog de 5 brød og de 2 fiske, saae op til himlen og velsignede dem, han brød dem og gav sine disciple brødene, men disciplene gav skarerne dem;
20og de spiste alle og bleve mætte, og de opsamlede de levnede stykker, 12 kurve fulde;
21men de, som spiste, vare ved 5000 mænd foruden kvinder og børn,
22og strax nødte Jesus disciplene til at stige i skibet og gaa foran ham til hin side, medens han lod skarerne fare.
23Da han havde ladet skarerne fare, gik han afsides op paa et bjerg, for at bede. Da det blev midnat, var han der ene;
24men skibet var allerede midt paa søen go led nød af bølgerne, thi vinden var imod.
25Men i fjerde nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa søen.
26Da disciplene saae ham vandrende paa søen, bleve de forskrækkede og sagde: Det er et spøgelse! og de skreg af frygt.
27Men Jesus talede strax til dem og sagde: Værer frimodige! det er mig, frygter ikke!
28Men Peder svarede ham og sagde: Herre, er det dig, saa byd mig at komme til dig paa vandet!
29Han sagde: Kom! og Peder steg ud af skibet og gik paa vandet for at komme til Jesus;
30men da han saae et stærkt vindstød, blev han bange, og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!
31og strax udrakte Jesus haanden, tog fat paa ham og sagde til ham: Du svagttroende! hvorfor tvivlede du?
32og som de steg i skibet, lagde vinden sig.
33Men de, som var i skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er i sandhed Guds Søn!
34Da de vare farne over, kom de til Genezarets land;
35og da mændene paa dette sted kjendte ham, sendte de bud til hele denne egn, og de førte alle syge til ham;
36og de bade ham, at de endog blot maatte røre ved sømmen af hans kjortel, og saamange, som rørte derved, bleve helbredede.