1Da Jesus havde fuldendt at give sine 12 disciple denne befaling, drog han derfra for at lære og prædike i deres stæder.
2Men da Johannes i fængslet hørte Kristi gjerninger, sendte han 2 af sine disciple,
3og sagde til ham: Er det dig, som kommer, eller skulle vi vente en anden?
4Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og melder Johannes hvad i høre og se:
5Blinde se, og halte gaa, spedalske renses, og døve høre, døde staa op, og evangeliet forkyndes de fattige;
6og salig er den, som ikke forarger sig paa mig. -
7Men da disse droge bort, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: Hvad ere i udgangne i ørken at se?, et rør, som svajer for vinden?
8eller hvad ere i udgangne at se? et menneske, iført fine klæder? se de, som bære fine klæder, ere i kongers huse.
9Eller hvad ere i udgangne at se? en profet? ja jeg siger eder: Endog mere end en profet!
10thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min engel for dit ansigt, og han skal berede din vej for dig.
11Sandelig siger jeg eder: Der er blandt kvindefødte ingen større opstanden end Døberen Johannes; men den mindste i himmerige er større end han.
12Men fra Døberen Johanns' dage indtil nu tages himmerig med kraft, og de som tage det med kraft, rive det til sig;
13thi alle profeter og loven varslede indtil Johannes;
14og, om i vil antage det, han er Elia, som skal komme.
15Den, som har øren at høre med, han høre! -
16Men hvem skal jeg ligne denne slægt med? Den ligner de smaadrenge, som sidde paa torvet og raabe til deres jævninger,
17og sige: Vi fløjtede for eder, og i dandsede ikke; vi sang klagelig for eder, og i græd ikke!
18Thi Johannes kom, og han hverken spiste eller drak, og de sige: Han har en dæmen;
19Menneskens Søn kom, og han spiser og drikker, og de sige: Se, en fraadser og dranker, tolderes og synderes ven! Og visdommen er retfærdiggjort af sine børn.
20Da begyndte han at laste de stæder, hvori hans fleste kraftige gjerninger vare skete, fordi de ikke havde omvendt sig.
21Ve dig Korazin! Ve dig Betsajda! thi, hvis de kraftige gjerninger vare skete i Tyros og Sidon, som ere skete i eder, havde de for længe siden omvendt sig i sørgedragt og aske.
22Men jeg siger eder, det skal blive taaligere for Tyros og Sidon paa dommens dag end for eder.
23Og du Kapernaum, som er ophøjet til himlen, du skal styrtes ned til helhjem; thi vare de kraftige gjerninger skete i Sodoma, som ere skete i dig, var den vel bleven indtil denne dag;
24men jeg siger eder, at det vil blive taaligere for Sodomiters land paa dommens dag end for dig.
25Samme stud tog Jesus Ordet og sagde: Jeg priser dig Fader, himlens og jordens Herre, at du har dulgt dette for de vise og forstandige og aabenbaret det for de spæde!
26ja Fader! thi saaledes var det behageligt for dig.
27Alle ting ere mig overgivne af min Fader, og ingen kjender Sønnen uden Faderen, ikke heller kjender nogen Faderen uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.
28Kommer til mig alle, som arbejde og ere besværede, og jeg vil give eder hvile;
29tager mit aag paa eder, og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjærtet, og i skulle finde hvile for eders sjæle;
30thi mit aag er gavnligt og min byrde er let.