1I de samme dage, da der var en meget stor folkeskare, og de ikke havde noget at spise, kaldte Jesus sine disciple til sig og sagde til dem:
2Jeg ynkes inderlig over folket; de ere allerede blevne hos mig tre dage, og de have intet at spise;
3og hvis jeg sender dem fastende hjem, maa de forsmægte paa vejen; thi nogle af dem ere komne langvejs fra.
4Hans disciple svarede ham: Hvorfra kan nogen her mætte dem med brød i ørken?
5Han spurgte ham: Hvormange brød har i? men de sagde: Syv;
6og han indbød folket at sidde ned paa jorden; og hantog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for folket;
7og de havde faa smaafisk, og han velsignede dem og sagde, at de ogsaa skulde lægges for.
8Saa spiste de og bleve mætte, og de optog syv brødkurve af de levnede stykker;
9men de som spiste, vare ved 4000, og han lod dem fare.
10Og han gik strax i skibet med sine disciple og kom til Dalmanutas egne.
11Farisæerne gik ud og begyndte at spørge ham ud, i det de forlangte et tegn af ham fra himlen for at friste ham;
12og han sukkede dybt i sin aand og sagde: Hvorfor begjærer denne slægt tegn? Sandelig siger jeg eder, tegn skal ikke gives denne slægt!
13og han lod dem fare, traadte atter i skibet og foer til den anden side. -
14Og de havde glemt at tage brød med, og de havde kun eet brød med sig i skibet;
15og han paalagde dem og sagde: Seer til og vogter eder for farisæernes surdejg og Herodes' surdejg!
16og de overvejede det indbyrdes og sagde: Det er, fordi vi ikke har brød med.
17Da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvorfor overveje i det, at i ikke har brød med? begribe i endnu ikke, og forstaa i ikke heller? er eders hjærte endnu forhærdet?
18har i øjne, og se ikke? har i øren, og høre ikke? og husker i ikke?
19Dengang jeg brød de fem brød til de 5000, hvormange kurve fulde af stykker tage i da op? De sige til ham: Tolv;
20og da de syv til de 4000, hvormange brødkurve fulde af stykker toge i da op? De sagde: Syv!
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaa i da ikke?
22Han kom til Betsajda, og de bragte en blind til ham og bad ham om, at han vilde røre ved ham;
23og han tog den blinde ved haanden og ledte ham udenfor byen, og spyttede i hans øjne, lagde hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae noget.
24Og han saae op og sagde: Jeg seer mennesker ligesom træer gaa omkring.
25Derpaa lagde hanatter hænderne paa hans øjne og gjorde, at han saae; og han blev helbredet og han saae alle klarlig!
26og han sendte ham til hans hus og sagde: Du skal hverken gaa ind i byen eller sige det til nogen i byen.
27Jesus og hans disciple gik ud til byerne ved Filips Kæsarea, og paa vejen spurgte han sine disciple og sagde til dem: Hvem sige folk, jeg er?
28Men de svarede: Døberen Johannes; og andre: Elia; men andre: En af profeterne.
29Og han siger til dem: Men i, hvem sige i, jeg er? Da tog Peder ordet og sagde til ham: Du er kristus!
30og han bød dem alvorlig, at de ikke maatte sige nogen dette om ham. -
31Og han begyndte at lære dem, at Menneskens Søn maa lide meget, blive forskudt af de ældste, ypperstepræsterne og de boglærde, og slaaes ihjel og opstaa om tre dage.
32Det Ord talede han rent ud; og Peder tog ham til sig og begyndte at sætte ham irette;
33men han vendte sig om, saae paa sine disciple, straffede Peder og sagde: Vig bag mig satan! thi du sandser ikke hvad Guds, men hvad menneskers er. -
34Saa kaldte han folket tilligemed sine disciple til sig og sagde til dem: Hver, som vil følge efter mig, maa fornægte sig selv og tage sit kors og følge mig;
35thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det, og den, som mister sit liv for min og evangeliets skyld, han skal frelse det.
36Hvad kan det nemlig gavne et menneske, om han vandt den hele verden og led skade paa sin sjæl?
37eller hvad vederlag kan et menneske give for sin sjæl. -
38Den som nemlig skammer sig ved mig og mine Ord i denne bolerske og syndige slægt, ved ham vil og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle!