1Nogle dage efter kom han atter til Kapernaum, og det spurgtes, at han var hjemme;
2og strax samledes mange, saa de ikke engang kunde faa plads ved døren, og han talede Ordet til de;
3og der kom nogle til ham, som bragte en værkbruden, som blev baaren af fire;
4og da de ikke kunde komme nær til ham for skaren, toge de taget af, hvor han var, gjorde aabning og nedlod sengen, hvorpaa den værkbrudne laa.
5Men da Jesus saae deres tro, siger han til den værkbrudne: Barn! dine synder ere dig forladne.
6Men der sad nogle af de boglærde, og de tænkte i deres hjærter:
7Hvad! taler han saaledes bespottelser? Hvem kan forlade synder uden een, nemlig Gud?
8Da Jesus strax kjendte i ain Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, sagde han til dem: Hvorfor tænke i det i eders hjærter?
9hvad er lettest: at sige til den værkbrudne: Synderne ere dig forladte! eller at sige: Staa op, og tag din seng og gaa?
10Men for at i skal se, at Menneskens Søn har magt til at forlade synder paa jorden, saa siger han til den værkbrudne:
11Jeg siger dig: Staa op, tag din seng og gaa til dit hus!
12og strax rejste han sig, tog sin seng og gik ud for alles øjne, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud, idet de sagde: Aldrig har vi seet mage!
13Han gik atter ud ved søen, og hele skaren kom til ham, og han lærte dem;
14og da han gik videre, saa han Levi Alfæos' søn sidde ved toldboden, og han sagde til ham: Følg mig! og han stod op og fulgte ham;
15og da han laa tilbords i hans hus, og mange toldere og syndere laa tilbords med Jesus og hans disciple, - thi de vare mange, og de fulgte ham -
16saa da de boglærde og farisæerne saae ham spise med toldere og syndere, sagde de til hans disciple: Hvad! spiser og drikker han med toldere og syndere?
17Da Jesus hørte det, sagde han til dem: De sunde har ikke læge behov, men de syge; jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.
18Johannes disciple og farisæernes holdt faste, og de kom og sagde til ham: Hvorfor faste Johannes' og farisæernes disciple, men dine disciple faste ikke?
19Jesus sagde til dem: Kan bryllupsfolkene faste, saalænge brudgommen er hos dem? Den stund, de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste;
20men dage ville komme, da brudgommen skal tages fra dem, og da ville de faste i disse dage.
21Ingen syer en klud raat klæde paa en gammel kjole, ellers river den nye lap noget af det gamle, og hullet bliver værre;
22og ingen kommer ny vin i gamle læderflasker, ellers sprænger den nye vin læderflaskerne, vinen spildes, og flaskerne ødelægges; men man maa komme ny vin i nye læderflasker.
23Det skete, da han paa hviledagen gik gjennem en kornmark, og hans disciple begyndte at gjrøe vej ved at plukke ax,
24at farisæerne sagde til ham: Se, hvad de gjøre paa hviledagen, noget, der ikke er tilladt?
25Han sagde til dem: Har i aldrig læst, hvad David gjorde, da han havde det behov, og han selv og de, som vare med ham hungrede?
26hvorledes han gik ind i Guds hus, da Abjatar var ypperstepræst, og spiste skuebrødene, som det kun var præsterne tilladt at spise, og gav ogsaa dem, som vare med ham?
27Og han sagde til dem: Hviledagen er bleven til for menneskers skyld, mennesket ikke for hviledagen;
28saaledes er Menneskens Søn Herre ogsaa over hviledagen.