1Da de nærmede sig Jerusalem ved Betfage og Betania ved Oliebjerget, sender han to af sine disciple,
2og siger til dem: Gaaer til den by, som ligger ligefor eder, og strax naar i komme ind i den, vil i finde et bundet føl, som intet menneske har redet paa, løser det, og fører det hid;
3og hvis nogen skulde sige til eder: Hvorfor gjør i det? da skal i sige, at Herren behøver det, og strax vil han sende det herhen.
4Saa gik de og fandt føllet bundet ved døren udenfor ved vejskellet, og de løste det;
5men nogle af dem, der stod der, sagde til dem: Hvad gjør i, at i løse føllet?
6men de sagde til dem, som Jesus havde befalet dem, og de lod dem gaa;
7og de førte føllet til Jesus, lagde deres klæder paa det, og han satte sig paa det;
8men mange bredte deres klæder paa vejen, andre huggede grene af træerne og bredte dem paa vejen,
9og de, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna! velsignet han, som kommer i Herrens navn!
10Velsignet vor Fader Davids rige, som kommer i Herrens navn! Hosanna i det højeste!
11Jesus gik ind i Jerusalem i templet, og da han havde beseet alt og det allerede var blevet aftenstid, gik han med de tolv ud til Betania.
12Da de næste dag gik fra Betania, hungrede han;
13og da han langt borte saae et figentræ, som havde blade, kom han, om han kunde finde noget paa det; og da han kom til det, fandt han intet uden blade; det var nemlig ikke figentid.
14Saa tog Jesus Ordet og sagde til det: Ingen spise nogensinde frugt af dig! og hans disciple hørte derpaa. -
15De kom da til Jerusalem; og da Jesus var gaaet ind i templet, begyndte han at drive dem ud, som solgte og kjøbte i templet, og han væltede vexelerernes borde og duekræmmernes stole;
16og han tillod ikke, at nogen bar et kar gjennem templet.
17Saa lærte han, og sagde til dem: Er der ikke skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslag, men i har gjort det til en røverkule!
18og de boglærde og ypperstepræsterne hørte det, og de søgte, hvordan de kunde faa ham af dage; de var nemlig bange for ham, fordi hele folket beundrede hans lærdom. -
19Da det blev aften, gik han udenfor staden,
20og da de om morgenen gik forbi, saa de figentræet visnet fra roden;
21og det faldt Peder i tanker, og han sagde til ham: Rabbi! se figentræet, du forbandede, er visnet!
22og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Hav tro til Gud!
23thi sandelig siger jeg eder, at den, som vilde sige til dette bjerg: Løft dig og kast dig i havet, og ikke vilde tvivle i sit hjærte, men tro, at hvad han taler, det skeer: ham skal det ske, som han taler;
24derfor siger jeg eder: Alt, hvad i begjærer i bønnen, troer at i skal faae det og det skal times eder;
25og naar i staa og bede, da forlader, om i har noget mod nogen, for at ogsaa eders Fader, som er i himlene, kan forlade eder eders overtrædelser.
26Men dersom i ikke forlade, vil ikke heller eders Fader, som er i himlene, forlade eders overtrædelser.
27De kom atter til Jerusalem, og da han gik om i templet, kom ypperstepræsterne og de boglærde og ældste til ham,
28og sagde til ham: Af hvad magt gjør du dette, og hvem har givet dig denne magt, at du kan gjøre dette?
29Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil ogsaa spørge eder om een ting, og naar i svare mig, vil jeg sige eder, af hvad magt jeg gjør dette.
30Johannes' daab, var den fra himlen, eller fra mennesker? Svarer mig!
31Men de betænkte hos sig selv og sagde: Sige vi, den var fra himlen, vil han sige: Hvorfor troede i ham da ikke?
32men sige vi, den var fra mennesker, da frygtede de for folket; thi alle holdt Johannes for, at han virkelig var en profet.
33Saa svarede de og sagde til Jesus: Vi veed det ikke; og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad magt jeg gjør dette.