1Han stod op derfra og kom til Judæas grændser gjennem landet hinsides Jordan, og skarer drog atter til ham, og, som han plejede, lærte han dem atter.
2Saa traadte farisæerne frem og spurgte ham, om det var en mand tilladt at skille sig ved sin hustru? da de vilde friste ham.
3Men han svarede og sagde til dem: Hvad har Mose befalet eder?
4Men de sagde: Mose tillod at skrive skilsmissebrev og skille sig fra hende.
5Saa svarede Jesus og sagde til dem: For eders haarde hjærters skyld skrev han eder dette bud;
6men fra skabningens begyndelse skabte Gud dem mand og kvinde, og sagde:
7Derfor skal manden forlade sin fader og moder og slutte sig fast til sin hustru,
8saa de to skal blive eet kjød, saa at de ikke mere ere to, men eet kjød;
9hvad Gud altsaa har tilsammenføjet, maa et menneske ikke adskille. -
10Hans disciple spurgte ham atter hjemme om det samme,
11og han sagde til dem: Hver, som skiller sig fra sin hustru og tager en anden til ægte, bedriver hor med hende;
12og naar en kvinde skiller sig ved sin mand og ægter en anden, bedriver hun hor.
13De førte smaabørn til ham, for at han skulde røre ved dem; men disciplene truede dem, som bare dem frem;
14men da Jesus saae det, blev h an vred og sagde til dem: Lader de smaa børn komme til mig og hindrer dem ikke; thi for saadanne er Guds rige;
15sandelig siger jed eder: Hver som ikke vil tage mod Guds rige som et lille barn, han kommer slet ikke derind;
16og han tog dem i favn, lagde hænderne paa dem og velsignede dem.
17Da han var gaaet ud paa vejen, løb en til ham, faldt paa knæ for ham og spurgte ham: Gode lærer! hvad skal jeg gjøre, for at jeg kan arve evigt liv!
18Men Jesus sagde til ham: Hvorfor kalder du mig god; der er ingen god uden een, nemlig Gud.
19Budene kjender du; du maa ikke bryde ægtepagten! du maa ikke myrde! du maa ikke stjæle! du maa ikke aflægge falsk vidnesbyrd! du maa ikke bedrage! ær din fader og moder!
20Men han svarede og sagde til ham: Lærer! alt dette har jeg taget iagt fra min ungdom.
21Da saae Jesus paa ham, elskede ham og sagde til ham: Eet fattes dig: Gaa bort, sælg, hvad du har og giv de fattige det! saa skal du have en skat i himlen, og kom saa, tag korset og følg mig!
22men han blev ilde tilmode over dette Ord og gik bedrøvet bort; thi han havde mange ejendomme.
23Da saae Jesus omkring og sagde til sine disciple: Hvor vanskelig vil de, som har penge, komme i Guds rige!
24Men disciplene forfærdedes over hans Ord. Jesus tog atter Ordet og sagde til dem: Børn, hvor vanskeligt er det, at de, som stole paa penge, komme i Guds rige!
25thi det er lettere, at en kamel gaaer gjennem et naaleøje, end at en rig kommer i Guds rige.
26Da bleve de meget mre forfærdede og sagde til hverandre: Hvem kan saa blive frelst!
27Men Jesus saae paa dem og sagde: For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alt er muligt for Gud. -
28Men Peder begyndte at sige til ham: Se, vi har forladt alt og fulgt dig!
29og Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg eder: Der er ingen, som forlader hus, eller brødre eller søstre, eller fader eller moder, eller hustru eller børn, eller marker for min og evangeliets skyld,
30uden han skal faa hundrede fold nu i denne tid: Huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv.
31Men mange, som ere de første, skulle blive de sidste, og de sidste de første.
32De var saa paa vejen og drog op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de, som fulgte ham, vare forfærdede og frygtede. Da tog han atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der vilde møde ham:
33Se, vi gaa op til Jerusalem, og Menneskens Søn vil blive overgivet til ypperstepræsterne og de boglærde, og de vil fordømme ham til døden og overgive ham til hedningerne;
34og de vil spotte ham og hudslette ham, og spytte paa ham og slaa ham ihjel; og paa den tredje dag vil han staa op.
35Saa gik Jakob og Johannes, Zebedæos' sønner til ham og sagde: Lærer! vi ville, at du vilde tilstaa os, hvad vi ville bede om;
36men han sagde til dem: Hvad vil i at jeg skal gjøre for eder?
37Saa sagde de til ham: Giv os, at vi i din herlighed maa sidde, den ene ved din højre og den anden ved din venstre side.
38Men Jesus sagde til dem: I veed ikke, hvad i bede om; kan i drikke det bæger, jeg drikker, og døbes med den daab, jeg døbes med?
39Men de sagde til ham; Det kan vi. Men Jesus sagde til dem: Det bæger, jeg drikker, skal i vel drikke, og døbes med den daab, jeg døbes med;
40men sidde ved min højre eller venstre side, hører ikke mig til at give uden dem, det er beredt.
41Da de ti hørte det, bleve de stødte paa Jakob og Johannes;
42men Jesus kaldte dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, som synes at herske over folkene, øve herredømme over dem, og de store have magt over dem;
43men saaledes skal det ikke være blandt eder; men den, som vil blive stor blandt eder, han maa være eders tjener;
44og den, som vil blive den første blandt eder, maa være alles træl.
45Menneskens Søn er nemlig ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sin sjæl til løsepenge for mange.
46Saa kom de til Jeriko; og da han gik fra Jeriko, baade med sine disciple og en god del folk, sad Timæos' søn, den blinde Bartimæos, ved vejen og tiggede;
47og da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, begyndte han at raabe og sige: Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!
48og mange truede ham, at han skulde tie, men han raabte meget mere: O, Davids Søn, forbarm dig over mig!
49Da stod Jesus stille og sagde, at man skulde kalde ham: Saa kaldte de den blinde og sagde til ham: Fat mod, staa op, han kalder ad dig;
50men han kastede sin kjortel, stod op og kom til Jesus;
51og Jesus tog Ordet og sagde til ham: Hvad vil du, jeg skal gøre for dig? Men den blinde sagde til ham: Rabbuni! at jeg maa blive seende!
52Men Jesus sagde til ham: Gaa! din tro har frelst dig! og strax blev han seende og fulgte Jesus paa vejen.