1I de samme dage udgik der en befaling fra kejser August, at hele riget skulde skrives til skat;
2denne første udskrivning skete, da Kyrenios var landshøvding i Syrien;
3og alle rejste for at lade sig skrive, hver til sin stad.
4Saa drog ogsaa Josef op fra Galilæa, fra staden Nazaret, til Judæa til Davids stad, som kaldes Bethlehem, (han var nemlig af Davids hus og slægt,)
5for at lade sig skrive tilligemed Maria hans trolovede hustru, som var frugtsommelig.
6Men det skete, medens de vare der, at hendes dage vare omme, at hun skulde føde;
7og hun fødte sin førstefødte søn, og hun svøbte ham og lagde ham i en krybbe, fordi der ikke var rum for dem i herberget. -
8Der var hyrder i samme egn, som laa ude paa marken og holdt vagt over deres hjord;
9og se, Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed omstraalede dem, og de bleve meget bange.
10Men engelen sagde til dem: Frygter ikke, thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket,
11at eder er idag en Frelser født, som er den Herre Kristus, i Davids stad;
12og dette er eder tegnet: I ville finde et svøbt barn liggende i en krybbe.
13Strax var der med engelen en mængde af himlens hærskare, som lovsang Gud og sagde:
14Ære være Gud i det højeste og fred paa jorden! i mennesker en velbehagelighed!
15Som englene fore fra dem til himmelen, sagde disse mennesker, hyrderne til hverandre: Lad os dog gaa til Bethlehem og se, hvad der er skeet, som Gud har kundgjort os;
16og de kom skyndelig og fandt baade Maria og Josef og barnet, somlaa i krybben;
17men da de havde seet det, kundgjorde de, hvad der var talet til dem om dette barn,
18og alle, som hørte det, forundrede sig over, hvad der var talet til dem af hyrderne.
19Maria gjemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjærte;
20men hyrderne vendte tilbage, priste og lovsang Gud for alt, hvad de havde hørt og seet, ligesom der var talet til dem. -
21Da 8 dage var omme, saa han skulde omskjæres, blev hans navn kaldet Jesus, som det var nævnt af engelen, før han undfangedes i moders liv.
22Da hendes renselsesdage vare omme efter Moses lov, bragte de ham til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23som skrevet er i Herrens lov, at alt mandkjøn, som aabner moders liv, skal kaldes Herren helligt,
24og for at bringe offeret efter hvad der er sagt i Herrens lov: Et par turtelduer eller to dueunger.
25Og se, der var en mand i Jerusalem, hvis navn var Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig; han ventede Israels trøst, og den Helligaand var over ham;
26og det var ham varslet af den Helligaand, at han ikke skulde se døden, før han saae Herrens salvede.
27Han kom i Aanden til templet, og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gjøre for ham efter lovlig skik,
28tog han ham paa sine arme, lovpriste Gud og sagde:
29Herre, nu lader du din tjener fare i fred efter dit Ord!
30thi mine øjne har seet din Frelse,
31som du beredte for alle folks aasyn,
32et lys til aabenbarelse for hedningerne og forherligelse for dit folk Israel!
33Josef og hans moder vare forundrede over, hvad der blev sagt om ham;
34men Simeon velsignede dem og sagde til hans moder Maria: se, denne er sag mange til fald og oprejsning i Israel, og til et tegn, som imodsiges, -
35ogsaa din egen sjæl skal et sværd gjennemtrænge! - for at tankerne skulle aabenbares af mange hjærter.
36Der var ogsaa en profetinde, Anna Fanuels datter af Asers stamme; hun var højt bedaget og havde levet 7 aar med sin mand efter sin jomfrustand;
37nu var hun enke ved 84 aar, og hun ved ikke fra templet, da hun tjente Gud nat og dag ved fasten og beden.
38Hun traadte samme stund til og lovpriste Herren i lige maade og talede om ham til alle, som ventede forløsning i Jerusalem. -
39Da de havde fuldkommet alt efter Herrens lov, droge de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret.
40Barnet voxede, han blev stærk i Aanden, fuld af visdom, og Guds naade var over ham.
41Hans forældre droge hvert aar til Jerusalem paa paaskefesten.
42Da han var 12 aar gammel, og de som sædvanlig om festen droge til Jerusalem,
43saa, da de havde tilendebragt dagene og droge tilbage, blev barnet Jesus over i Jerusalem, og Josef og hans moder vidste det ikke;
44men da de mente, at han var i rejseselskabet, kom de en dags vej, og de søgte efter h am mellem slægt og venner;
45men da de ikke fandt ham, droge de tilbage til Jerusalem for at søge efter ham;
46og det skete, at de tre dage efter fandt ham siddende i templet midt imellem lærerne, idet han baade hørte paa dem og spurgte dem;
47men alle, som hørte paa ham, studsede over hans forstand og svar.
48Da de saae ham, forundrede de sig, og hans moder sagde til ham: Barn! hvorfor gjorde du saaledes mod os? Se din fader og jeg søgte efter dig med smerte.
49Han sagde til dem: Hvorfor søgte i efter mig? vidste i ikke, at jeg bør være i min Faders gjerning?
50men de forstod ikke selv det Ord, han talede til dem.
51Saa drog han med dem og kom til Nazaret og var dem underdanig. Men hans moder gjemte alle disse Ord i sit hjærte.
52Og Jesu voxede i visdom og alder og naade hos Gud og menneske.