John 11— LB

¹Der var en syg, Lazarus fra Betania af Marias og hendes søster Marias by;

²det var den Maria, som havde salvet Herren med salve og tørret hans fødder med sit haar; det var hendes broder Lazarus, der var syg.

³Søstrene sendte ham derfor bud og sagde: Herre, se, ham du elsker, han er syg!

⁴Men da Jesus hørte det, sagde han: Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds ære, for at Guds Søn kan forherliges ved den.

⁵Men Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus.

⁶Som han nu hørte, at han var bleven syg, blev han dog, hvor han var, i to dage;

⁷siden efter sagde han til sine disciple: Lader os drage til Judæa igjen.

⁸Disciplene sagde til ham: Rabbi! nu søgte Jøderne at stenee dig, og du tager atter derhen?

⁹Jesus svarede: Er der ikke 12 timer om dagen? vandrer nogen om dagen, støder han ikke an, for han seer denne verdens lys;

¹⁰men vandrer nogen ved nat, saa støder han an, for lyset er ikke i ham.

¹¹Det talede han, og derpaa siger han til dem: Vor ven Lazarus er sovet ind, men jeg gaaer for at vække ham af søvne.

¹²Derfor sagde hans disciple: Herre! er han falden i søvn, saa vil han komme sig.

¹³Men Jesus havde talet om hans død, men de mente, at han talede om den naturlige søvn;

¹⁴derfor sagde Jesus dem saa rent ud: Lazarus er død!

¹⁵og jeg er glad for eders skyld, at jeg ikke var der, for at i skulle tro; men lader os gaa til ham.

¹⁶Derfor sagde Demas, som betyder \tvilling\, til meddisciplene: Lader os ogsaa gaa, at vi kan dø med ham. -

¹⁷Da Jesus derfor kom, fandt han ham allerede 4 dage begraven.

¹⁸betania var ellers nær ved Jerusalem, omtrent 15 sten derfra;

¹⁹og der var kommet mange af Jøderne til Martas og Marias, for at trøste dem over deres broder.

²⁰Som Marta nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria blev siddende hjemme.

²¹Saa sagde Marta til Jesus: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!

²²men ogsaa nu veed jeg, at hvad du beder Gud om, det vil Gud give dig.

²³Jesus siger til hende: Din broder skal staa op.

²⁴Marta siger til ham: Jeg veed, at han skal staa op i opstandelsen paa den yderste dag.

²⁵Jesus sagde til hende: Jeg er opstandelsen og livet; den, som troer paa mig, skal leve, om han endog døer;

²⁶og her, som lever og troer paa mig, skal ikke dø evindelig; troer du det?

²⁷Hun siger til ham: Ja Herre, jeg har troet, at du er Kristus, Guds Søn, han, som kommer til verden;

²⁸og som hun sagde det, gik hun hen og kaldte i stilhed sin søster Maria og sagde: Læreren er her og kalder dig.

²⁹Som hun hørte det, rejste hun sig strax op og kom til ham;

³⁰men Jesus var endnu ikke kommen til byen, men var paa det sted, hvor Marta havde mødt ham.

³¹Da Jøderne, som vare i huset hos Maria og trøstede hende, derfor saae, at hun strax rejste sig og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer til graven for at græde der.

³²Som Maria derfor kom, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, var min broder ikke død!

³³Som Jesus derfor saae hende græde og Jøderne, som kom mod hende, græde, blev han ivrig i Aanden, heftig bevæget

³⁴og sagde: Hvor har i lagt ham?

³⁵De sagde til ham: Herre, kom og se! Jesus græd.

³⁶Derfor sagde Jøderne: Se, hvor han elskede ham!

³⁷men nogle af dem sagde: Kunde ikke han, som aabnede den blindes øjne, ogsaa gjort, at denne ikke var død?

³⁸Jesus blev derfor atter ivrig i sig selv og kom til graven; det var en klippegrav, og en sten laa for den.

³⁹Jesus sagde: Tager stenen bort. Den afdødes søster Marta siger til ham: Herre! han stinker allerede, han har ligget 4 dage i graven.

⁴⁰Jesus siger til hende: Sagde jeg dig ikke, at du kunde tro, skulde du se Guds herlighed?

⁴¹De tog derfor stenen bort, hvor liget laa; men Jesus opløftede sine øjne og sagde: Fader, jeg takker dig, fordi du hørte mig!

⁴²men jeg vidste, at du altid hører mig; men for skaren, som staaer omkring, sagde jeg det, for at de skulde tro, at du har udsendt mig;

⁴³og som han sagde det, raabte han med vældig røst: Lazarus, kom herud!

⁴⁴og den døde kom ud, bunden om fødder og hænder med ligklæder, og hans ansigt var ombundet med et tørklæde. Jesus sagde til dem: Løser ham og lader ham gaa.

⁴⁵Derfor troede mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde seet, hvad Jesus gjorde, paa ham.

⁴⁶Men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

⁴⁷Derfor samlede ypperstepræsterne og farisæerne raadet og sagde: Hvad gjøre vi, thi dette menneske gjør mange tegn;

⁴⁸lade vi ham saaledes gaa, ville alle tro paa ham, og romerne ville komme og tage baade vort land og folk.

⁴⁹Men en af dem, Kajafas, som var ypperstepræst det aar, sagde til dem:

⁵⁰I forstaa ingen ting og betænke ikke heller, at det baader os, at eet menneske døer for folket og ikke det hele folk ødelægges.

⁵¹Men det sagde han ikke af sig selv, men da han var ypperstepræst i det aar, spaaede han, at Jesus maatte dø for folket;

⁵²og ikke for folket alene, men for at han og skulde samle Guds adspredte børn til eet.

⁵³Fra den dag raadsloge de derfor om at slaa ham ihjel.

⁵⁴Jesus vandrede derfor ikke mere aabenlyst blandt Jøderne, men gik derfra til en egn nær ørken, til en stad, som hed Efraim, og der opholdt han sig med sine disciple.

⁵⁵Men Jødernes paaske var nær, og mange fra den egn droge op til Jerusalem før paaske for at rense sig;

⁵⁶de ledte derfor efter Jesus, og da de stod i templet, sagde de til hverandre: Hvad synes eder, at han ikke kommer til højtiden?

⁵⁷Men baade ypperstepræsterne og farisæerne havde udgivet en forordning, at hvis nogen vidste hvor han var, skulde han anmelde det, for at de kunde gribe ham.