John 1— LB

¹I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud;

²det var i begyndelsen hos Gud;

³alle ting ere blevne ved det, og uden det er ikke eet blevet til, af hvad som er;

⁴i det var liv, og livet var menneskenes lys;

⁵og lyset skinnede i mørket, og mørket fattede det ikke.

⁶Der fremstod et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes.

⁷Han kom til et vidnesbyrd, for at vidne om lyset, at alle skulle tro ved ham;

⁸selv var han ikke lyset, men for at vidne om lyset;

⁹det var det sande lys, som oplyser hvert menneske, der kommer til verden.

¹⁰Han var i verden, og verden er bleven til ved ham, og verden kjendte ham ikke;

¹¹og han kom til sit eget, og hans egne modtog ham ikke;

¹²men saa mange, som toge mod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem nemlig, som havde tro til hans navn,

¹³som ere fødte ikke af blod, ej heller af kjøds villie, ej heller af mands villie, men af Gud;

¹⁴og Ordet blev kjød og boede iblandt os, og vi saae hans herlighed, en herlighed som den enbaarnes af Faderen, fuld af naade og sandhed.

¹⁵Johannes vidnede om ham, udraabte og sagde: Denne er det, om hvem jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været før mig, thi han var førend jeg;

¹⁶og af hans fylde modtoge vi alle endog naade over naade;

¹⁷thi loven er given ved Mose, naaden og sandheden er vorden ved Jesus Kristus;

¹⁸ingen har nogensinde seet Gud; den enbaarne Søn, som er ved Faderens barm, har selv givet forklaringen.

¹⁹Dette er vidnesbyrdet af Johannes, da Jøderne sendte præster og Leviter fra Jerusalem for at spørge ham: Hvem er du?

²⁰Han bekjendte og nægtede ikke; og han bekjendte: Jeg er ikke Kristus.

²¹Saa spurgte de ham: Hvad da? Er du Elia? og han sagde: Jeg er det ikke. Er du profeten? og han svarede: Nej.

²²De sagde derfor til ham: Hvem er du da? for at vi kan give dem svar, som sendte os; hvad siger du om dig selv?

²³Han sagde: Jeg er hans røst, som raaber i ørken: Jævner Herrens vej, som profeten Jesaja har sagt. -

²⁴De afsendte var af Farisæerne,

²⁵og de spurgte ham og sagde til ham: Hvorfor døber du da, naar du ikke er Kristus, ikke heller Elia, ikke heller profeten?

²⁶Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber i vand, men han staaer midt iblandt eder, ham i ikke kjende;

²⁷han er den, som kommer efter mig, som var før mig, hvis skorem jeg ikke er værdig at løse.

²⁸Dette skete i Betania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. -

²⁹Næste dag seer Johannes Jesus komme til sig, og hans siger: Se det Guds lam, som bærer verdens synd;

³⁰ham er det, om hvem jeg har sagt: Mand kommer efter mig, som var før mig, thi han var førend mig;

³¹og jeg kjendte ham ikke; men for at han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber i vand;

³²og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en due fra himlen, og han blev over ham;

³³og jeg kjendte ham ikke, men han, som sendte mig for at døbe i vand, han sagde til mig: Han, paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber i den Helligaand;

³⁴og jeg har seet det og vidnet, at han er Guds Søn.

³⁵Første dag stod Johannes atter der og to af hans disciple;

³⁶og da han betragtede Jesus, som vandrede der, sagde han; Se Guds lam!

³⁷og de to disciple hørte ham tale og spurgte Jesus.

³⁸Men Jesus vendte sig om, saae dem følge sig og sagde til dem: (1:39) Hvad søge i om? Men de sagde til ham: Rabbi! (hvilket oversat hedder lærer.) hvor boer du?

³⁹(1:40) Han siger til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han boede, og de blev hos ham den dag; thi det var ved den tiende time.

⁴⁰(1:41) Andreas, Simon Peders broder, var en af de to, som havde hørt dette af Johannes og havde fuldt ham.

⁴¹(1:42) Han træffer først sin egen broder Simon og siger til ham: Vi har fundet Messia, (som oversat er Kristus,)

⁴²(1:43) og han førte ham til Jesus. Men da Jesus betragtede ham, sagde han: Du er Simon Jonas søn, du skal hedde Kefas, som oversættes Peder.

⁴³(1:44) Næste dag vilde Jesus gaa ud til Galilæa, og han traf Filil og siger til ham: følg mig!

⁴⁴(1:45) Men Filip var fra Betsajda, fra Andreas' og Peders stad.

⁴⁵(1:46) Filip træffer Natanael og siger til ham: Ham, Mose skrev om i loven og profeterne, har vi fundet: Jesus, Josefs søn, ham fra Nazaret.

⁴⁶(1:47) Saa sagde Natanael til ham: Kan der fra Nazaret være noget godt? Filip siger til ham: Kom og se!

⁴⁷(1:48) Jesus saae Natanael komme til sig og siger om ham: Se i sandhed en Israelit, i hvem der ej er svig!

⁴⁸(1:49) Natanael siger til ham: Hvor kjender du mig fra? Jesus svarede og sagde til ham: Jeg saae dig, før Filip kaldte dig, da du var under figentræet.

⁴⁹(1:50) Natanael svarede og siger til ham: Rabbi, du er Guds Søn; du er Israels konge!

⁵⁰(1:51) Jesus svarede og sagde til ham: fordi jeg sagde dig: Jeg saae dig under figentræet, troer du; du skal se større ting end det!

⁵¹(1:52) og han siger til ham: Sandelig, sandelig, siger jeg eder: Fra nu af skal i se himlen aaben, og Guds engle stige op og stige ned over menneskens Søn.