1Hovedpunktet ved det, vi sige, er dette: vi har en saadan ypperstepræst, som sidder ved højre side af Storhedens kongestol i himlene,
2helligdommens og det sande tabernakels tjener, hvilket Herren og ikke et menneske oprejste.
3Enhver ypperstepræst indsættes nemlig til at bringe gaver og slagtofre, hvorfor det er nødvendigt, at ogsaa han har noget, hankan ofre.
4Naar han nemlig var paa jorden, var han ikke engang præst,fordi der jo ere præster, som bringe gaverne efter loven,
5som tjene ved afbildningen og skyggen af det himmelske, eftersom det blev Mose betydet af Gud, da han skulde berede tabernaklet; thi se, sagde han, du skal gjøre alt efter det forbillede, som blev dig viist paa bjerget;
6men nu har han faaet en saameget ypperligere tjeneste, som han er en bedre pagts mægler, hvilken er grundet paa bedre forjættelser;
7thi dersom hin første havde været tilstrækkelig, var der ikke søgt sted for en anden;
8thi dadlende siger han til dem: Se, dage komme, siger Herren, da jeg vil oprette en ny pagt med Israels hus og med Judas hus;
9ikke efter den pagt, jeg gjorde med deres fædre den dag, jeg tog dem ved haanden forat føre dem ud af egyptens land; thi de bleve ikke i min pagt, og derfor brød jeg mig ikke om dem, siger Herren!
10for denne er den pagt, jeg vil oprette med Israels hus efter disse dage, siger Herren: jeg vil give mine love i deres sind og indskrive dem paa deres hjærter, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et folk;
11og de skulle ikke lære hver sin næste og hver sin broder, og sige: kjend Herren! for de skulle alle kjende mig, fra lille til stor blandt dem;
12for jeg vil være naadig mod deres uretfærdigheder, og jeg vil ikke mere huske paa deres synder og overtrædelser.
13Idet han siger: en ny, har han erklæret den første for gammel, men det, som er gammelt og forældet, er undergang nær.