1Thi denne Melkisedek, Salems konge, den højeste Guds præst, som gik Abraham imøde, da han vendte tilbage fra nederlaget paa kongerne, og som velsignede ham,
2hvem Abraham ogsaa gav tiende af alt, han er først, naar hans navn oversættes, \Retfærdigheds konge\, men dernæst ogsaa Salems, det er \Freds konge\,
3uden fader, uden moder, uden slægtregister, som hverken har dages begyndelse eller livs ende, men, lignet med Guds Søn, bliver han præst for stedse.
4Betragter dog, hvor stor han er, hvem endog Abraham, stamfaderen, gav tiende af det bedste bytte. -
5Nu har vel de af Levis børn, som modtog præstedømmet, befaling at tage tiende efter loven af folket, det er af deres brødre, skjøndt de ere udgangne fra Abrahams lænd;
6men han, som ikke regner sin slægt fra dem, tog tiende af Abraham og velsignede ham, som havde forjættelserne;
7men uden al modsigelse velsignes den ringere af den ypperlige;
8og her tage dødelige mennesker tiende, men der han, om hvem der vidnes, at han lever;
9og saa at sige har endog Levi, som tager tiende, givet tiende ved Abraham;
10thi han var allerede i faderens lænd, da Melkisedeks gik ham imøde.
11Dersom altsaa det fuldkomne var ved det levitiske præstedømme, - til dette var nemlig folket lovbundet - hvilken nødvendighed var der da endnu for, at en anden præst skulde opstaa efter Melkisedeks orden og ikke nævnes efter Arons orden?
12thi naar præstedømmet omskiftes, skeer der ogsaa med nødvendighed en omskiftelse af loven;
13og han, om hvem dette siges, havde lod i en anden stamme, af hvilke ingen har varet paa alteret;
14thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken stamme Mose intet har talet om præstedømmet;
15og endnu klarere er det, naar der opstaaer en anden præst i lighed med Melkisedeks,
16som ikke er bleven det efter et kjødeligt buds lov, men efter et uopløseligt livs kraft;
17thi han vidner: Du er en præst evindelig efter Melkisedeks orden! -
18Der skeer da en afskaffelse af det foregaaende bud, fordi det var svagt og unyttigt, -
19thi loven har ikke bragt noget til fuldendelse - og en indførelse af et bedre haab, ved hvilket vi nærme os Gud.
20Og forsaavidt det ikke skete uden ed, thi hine ere blevne præster uden ed,
21men denne med ed, ved ham, som siger til ham: Herren svor, og det vil ikke angre ham: Du er en præst evindelig efter Melkisedeks orden!
22er Jesus bleven en saa meget bedre pagts borgen.
23Og hine præster ere blevne mange, fordi døden formente dem at blive ved,
24men han har et uforgjængeligt præstedømme, fordi han bliver til evig tid;
25hvorfor han og fuldkommen kan frelse dem, som ved ham komme til Gud, da han altid lever til at træde frem for dem.
26Thi saadan ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uskyldig, uplettet, adskilt fra syndere og bleven ophøjet over himlene,
27som ikke behøver daglig, som andre ypperstepræster, at ofre først for sine egne synder og saa for folkets; thi det gjorde han eengang for alle, da han ofrede sig selv.
28Thi loven indsætter mennesker til ypperstepræster, som have skrøbelighed, men edens ord, senere end loven, indsætter Sønnen, den til evig tid fuldkomne.