Ephesians 5— LB

¹Værer derfor Guds efterlignere, som elskelige børn,

²og vandrer i kjærlighed, ligesom og Kristus elskede os og hengav sig selv for os til en gave og slagtoffer, Gud til en velbehagelig lugt. -

³Men hor og urenhed eller gjerrighed nævnes ikke engang blandt eder, som det sømmer de hellige,

⁴og ublu væsen og dum snak, eller letfærdig skjemt, som er utilbørligt, men hellere taksigelse!

⁵Thi dette vide i, at ingen horkarl eller uren eller gjerrig, som er en afgudsdyrker, har lod i Kristi og Guds rige.

⁶Ingen forføre eder ved tomme ord, thi for saadant kommer Guds vrede over vantroens børn.

⁷Bliver da ikke delagtige med dem.

⁸Thi i vare forhen mørke, men nu ere i lys i Herren; vandrer som lysets børn!

⁹Aandens frugt er nemlig i al godhed, retfærdighed og sandhed,

¹⁰saa i prøve, hvad der er Herren velbehageligt;

¹¹og i maa ikke have del i mørkets ufrugtbare gjerninger, men straffer dem endog hellere;

¹²thi hvad der i løn bedrives af dem, er endog skammeligt at sige.

¹³Men naar alt dette straffes, aabenbares det af lyset, thi alt det, som aabenbarer, er lys.

¹⁴Derfor siges her: Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.

¹⁵Seer derfor til, at i vandrer varlig, ikke som uvise, men som vise,

¹⁶der kjøbe den belejlige tid, for dagene ere onde.

¹⁷Værer derfor ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens villie er;

¹⁸og bliver ikke drukne af vin, hvori der er ryggesløshed; men fyldes i Aanden,

¹⁹og tiltaler hverandre med psalmer og lovsange og aandelige viser, og synger og leger for Herren i eders hjærter:

²⁰og siger altid Gud og Faderen tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn,

²¹og værer hverandre underdanige i Kristi frygt!

²²I kvinder, værer eders egne mænd underdanige som Herren;

²³thi manden er kvindens hovede, ligesom Kristus ogsaa er menighedens hoved, og han er legemets frelser.

²⁴Men ligesom menigheden er Kristus underdanig, saaledes skulle og kvinderne være i alt mod deres egne mænd. -

²⁵I mænd, elsker eders hustruer, ligesom og Kristus elskede menigheden og hengav sig selv for den;

²⁶forat han kunde hellige den, idet han rensede den ved vandbadet i Ordet;

²⁷forat han kunde fremstille den for sig som en herlig menighed, der ikke har plet eller rynke eller noget saadant, men at den maatte være hellig og ulastelig.

²⁸Saaledes bør mændene elske deres hustruer som deres legemer; den, som elsker sin hustru, elsker sig selv;

²⁹ingen hader nemlig nogensinde sit kjød, men føder og varmer det, ligesom og Herren menigheden; -

³⁰for vi ere lemmer paa hans legeme, af hans kjød og af hans ben. -

³¹Derfor skal manden forlade sin fader og moder, og holde sig til sin hustru, og de to skulle blive til eet kjød.

³²Denne hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Kristus og om menigheden.

³³Dog, elsker ogsaa i hver især sin hustru som sig selv! men kvinden have ærefrygt for manden!