1Men Saus fnøs endnu med trusel og mord mod Herrens disciple, og han gik til ypperstepræsten
2og begjærede breve fra ham til Damask til skolerne, for at han, om han traf nogle, mænd eller kvinder, der vare af den vej, kunde føre dem i lænker til Jerusalem.
3Men da han paa rejsen kom nær til Damask, omstraalede et lys fra himlen ham pludslig,
4og da han faldt til jorden, hørte han en røst, som sagde til ham: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?
5Men sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
6Men staa nu op, og gaa ind i staden, og det skal blive dig sagt, hvad du skal gjøre!
7Men de mænd, som rejste med ham, stode maalløse, da de vel hørte røsten, men saae ingen.
8Saul rejste sig op fra jorden, og skjøndt hans øjne vare aabne, saae han ingen; men de ledte ham ved haanden og førte ham ind i Damask.
9Han saae ikke i 3 dage, ikke heller spiste eller drak han.
10Men der var en discipel i Damask ved navn Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: Ananias! og han sagde: Her er jeg, Herre!
11Men Herren sagde til ham: Staa op, gaa hen i den gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas hus om en mand fra Tarsos ved navn Saul; thi se, han beder,
12og han har i et syn seet en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne paa ham, at han skulde faa sit syn igen.
13Men Ananias svarede: Herre, jeg har hørt af mange om denne mand, hvormeget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem;
14og her har han fuldmagt af ypperstepræsten til at binde alle, som paakalde dit navn.
15Men Herren sagde til ham: Gaa du, thi denne er mig et udvalgt redskab til at bære mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn;
16thi jeg vise ham, hvormeget han maa lide for mit navns skyld.
17Men Ananias gik og kom ind i huset, han lagde hænderne paa ham og sagde: Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa vejen, du kom, at du skal faa dit syn igjen og blive fuld af den Helligaand;
18og strax faldt det som skjæl fra hans øjne; og i det samme fik han sit syn igjen. Saa stod han op og blev døbt, og han fik mad og blev styrket.
19Saul blev nogle dage hos disciplene i Damask;
20og strax prædikede han Kristus i skolerne, at han er Guds Søn.
21Men alle, som hørte det, bleve forbausede og sagde: Er det ikke ham, som i Jerusalem forstyrrede dem som paakaldte dette navn, og var kommen her for det samme, at han kunde føre dem bundne til ypperstepræsterne.
22Men Paulos styrkedes endmere, og han forvirrede Jøderne, som boede i Damask, idet han lærte, at denne er Kristus.
23Men da en god tid var gaaet, holdt Jøderne raad sammen om at bortrydde ham.
24Deres efterstræbelse blev Saul bekjendt; men de bevogtede portene baade dag og nat, for at de kunde slaa ham ihjel.
25Men disciplene tog ham om natten, satte ham i en kurv og hissede ham ned over muren.
26Da Saul kom til Jerusalem, søgte han at slutte sig til disciplene; men alle vare de bange for ham, da de ikke troede, at han var en discipel.
27Men Barnabas tog ham med sig og førte ham til apostlene; og dem fortalte han, hvorledes han havde seet Herren paa vejen, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damask frit havde talet i Jesu navn;
28og han gik ind med dem i Jerusalem, og talede frit i Herrens Jesu navn.
29Han talede ogsaa og tvistedes med hellenisterne; men de søgte at anbringe ham. -
30Men da brødrene fik det at vide, førte de ham til Kæsarea og sendte ham til Tarsos.
31Saa havde da menighederne fred i hele Judæa, Galilæa og Samaria, opbyggede og vandrende i Herrens frygt, og fulde af den Helligaands trøst.
32Da Peder drog allevegne omkring, kom han ogsaa til de hellige, som boede i Lydda;
33der traf han en mand ved navn Æneas, som havde ligget 8 aar til senge, da han var værkbruden;
34og Peder sagde til ham: Æneas! Jesus Kristus helbreder dig! staa op og red under dig! Og han stod strax op;
35og alle, som vare i Lydda og Sarona, saae ham og omvendte sig til Herren.
36I Joppe var der en discipelinde ved navn Tabita, som oversat hedder Dorkas; hun var rig paa gode gjerninger og almisser, hun gav;
37men i samme dage blev hun syg og døde; saa vaskede de hende og lagde hende i lønkammeret.
38Men da Lydda var nær ved Joppe og disciplene havde hørt, at Peder var der, sendte de 2 mænd til ham for at bede ham ikke at tøve med at komme over til dem.
39Peder stod da op og gik med dem; men da han var kommen der, førte de ham op i lønkammeret, og alle enkerne stod om ham og græd, og viste ham de kjoler og klæder, Dorkas havde gjort, medens hun var hos dem.
40Men Peder bød dem alle gaa ud, faldt paa knæ og bad; og saa vendte han sig til liget og sagde: Tabita, staa op! men hun aabnede sine øjne, og da hun saae Peder, satte hun sig op;
41men han gav hende haanden og rejste hende op. Saa kaldte han de hellige og enkerne og fremstillede hende levende.
42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede paa Herren.
43Men han blev en god tid i Joppe hos en Simon garver.