1Der var en mand i Kæsarea ved navn Kornelios høvedmand for det kompagni, som kaldes det italiske.
2Han var from og frygtede Gud med hele sit hus; han gav folket mange almisser og bad altid til Gud.
3Han saae klarlig i et syn ved den niende time paa dagen en Guds engel komme ind til ham og sige til ham: Kornelius!
4Men han saae stivt paa ham, blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine bønner og dine almisser ere opstegne til en ihukommelse for Gud;
5men send nu mænd til Joppe og hent en vis Simon, som kaldes Peder;
6han er til huse hos en vis Simon garver, hvis hus er ved stranden.
7Som engelen, der talede til Kornelios, gik bort, kaldte han to af sine huskarle og en gudfrygtig soldat af dem, som var stadig om ham;
8og han forklarede dem det altsammen og sendte dem til Joppe.
9Næste dag, da disse droge paa vejen og vare nær staden, steg Peder ved den sjette time op paa huset for at bede.
10Men han blev meget hungrig og vilde spise; men medens de lavede til, faldt en henrykkelse over ham;
11og han saae himlen aaben og noget stige ned til sig, ligesom en stor linned-dug, som var bundet ved de 4 hjørner og blev nedladt paa jorden;
12og deri var der alle slags af jordens firføddede dyr, og vilde og krybende dyr og himlens fugle;
13og der kom en røst til ham: Staa op Peder, slagt og spis!
14Men Peder sagde: Ingenlunde Herre, thi jeg har aldrig spist noget vanhelligt eller urent!
15og røsten sagde atter anden gang til ham: Hvad Gud har renset, maa du ikke holde for urent.
16Men det skete tre gange og dugen blev igjen optagen til himlen. -
17Som Peder nu var tvivlraadig hos sig selv, om hvad det syn, han havde haft, maatte betyde, se, da stode de mænd, som vare udsendte af Kornelios, for døren, da de havde spurgt sig frem, og faaet Simons hus at vide;
18og de raabte og spurgte, om Simon med tilnavn Peder var til huse der?
19Men da Peder grundede paa synet, sagde Aanden til ham; Se, tre mænd søge efter dig;
20men staa nu op, stig ned og drag med dem uden at tvivle, fordi jeg har sendt dem.
21Saa steg Peder ned til mændene, som vare udsendte af Kornelios, og sagde til dem: Se, det er mig, i søge efter; hvad er grunden til, at i er her?
22Men de sagde: Høvedsmanden Kornelios, en retfærdig mand, som frygter Gud og har vidnesbyrd af hele Jødefolket, har faaet guddommelig befaling ved en hellig engel at hente dig til sit hus og høre Ordet af dig.
23Han bød dem da ind og gav dem hus; men næste dag drog Peder ud med dem, og nogle af brødrene fra Joppe gik med ham.
24Næste dag kom de til Kæsarea. Men Kornelios ventede dem og havde sammenkaldt sine paarørende og nærmeste venner.
25Men Peder kom ind, mødte Kornelios ham, og faldt ned for hans fødder og tilbad;
26men Peder rejste ham op og sagde: Staa op, jeg er og selv et menneske.
27Da han havde talet med ham, gik han ind og fandt mange samlede;
28og han sagde til dem: I vide, hvor utilladeligt det er for en jødisk mand, at omgaaes med eller komme til en af et fremmed folk; men Gud har viist mig, ikke at kalde noget menneske vanhelligt eller urent;
29derfor kom jeg ogsaa uden modsigelse, da jeg blev hentet. Jeg spørger eder nu: Af hvad grund har i hentet mig?
30Kornelios sagde: for 4 dage siden fastede jeg indtil denne time, og ved den niende time bad jeg i mit hus; og se, der stod en mand for mig i skinnende klædebon
31og sagde: Kornelios, din bøn er hørt og dine almisser ihukommede for Gud;
32send derfor bud til Joppe og kald Simon, som har tilnavnet Peder, herover! han er til huse hos Simon garver ved stranden; og, naar han kommer, vil han tale med dig.
33Derfor sendte jeg strax bud til dig, og du gjorde vel i, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Gud.
34Men Peder oplod sin mund og sagde: Jeg finder i sandhed, at Gud ikke anseer personer,
35men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, ham velbehagelig.
36Hvad det Ord angaaer, som han sendte Israels børn, da han forkyndte evangeliet om fred ved Jesus Kristus - han er alles Herre -
37da vide i, had der er skeet over hele Judæa, og begyndte fra Galilæa, efter den daab, Johannes prædikede;
38angaaende Jesus af Nazaret, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og kraft, og han drog om og gjorde vel og helbredte alle, som vare undertrykte af djævelen; fordi Gud var med ham;
39og vi ere vidner til alt, hvad han gjorde i Jødernes land og i Jerusalem, men de hængte ham paa et træ og slog ham ihjel.
40Ham opvakte Gud den tredje dag og lod ham aabenbares,
41ikke for hele folket, men for de vidner, som forud vare beskikkede af Gud, for os, vi, som spiste og drak med ham efter hans opstandelse fra de døde;
42og han bød os prædike for folket og vidne, at han er den af Gud bestemte dommer over levende og døde.
43Ham give alle profeterne vidnesbyrd, at hver, som troer paa ham, skal faa synders forladelse ved hans navn.
44Medens Peder endnu talede disse Ord, faldt den Helligaand paa alle, som hørte Ordet;
45og de troende af omskjærelsen, som vare komme med Peder, forfærdedes over, at den Helligaands gave ogsaa blev udgydt over hedningerne;
46thi de hørte dem tale med fremmede tungemaal og højpriste Gud. -
47Da tog Peder Ordet: Kan nogen formene vandet, at disse ikke skulde døbes, som har modtaget den Helligaand, ligesom og vi!
48og han befalede at de skulde døbes i Herrens Jesu navn. Da bad de ham blive der nogle dage.