1Men Peder og Johannes gik derpaa op til templet ved bedetimen, som var den niende;
2og en mand, som var halt fra moders liv, blev baaren frem, og ham satte de hver dag ved den tempelport, som kaldes den skjønne, for at han kunde bede dem, som gik til templet, om almisse.
3Da han saae Peder og Johannes, som vilde gaa ind til templet, bad han om almisse.
4Men Peder, som tilligemed Johannes saae stivt paa ham, sagde: Se paa os!
5Han gav da agt paa dem, da han ventede at faa noget af dem.
6Men Peder sagde: Sølv og guld har jeg ikke; men hvad jeg har, giver jeg dig: I Nazaræeren Jesu Krsti navn staa op og gaa!
7og han grev ham ved den højre haand og rejste ham op; men strax blev hans fødder og ankler stærke,
8og han sprang op, stod og gik omkring; og han kom med dem til templet, gik omkring og sprang og lovpriste Gud;
9og alt folket saae ham gaa omkring og lovprise Gud;
10de kjendte ham nemlig, at det var ham, som havde siddet for almisse ved templets skjønne port, og de bleve fulde af rædsel og forfærdelse over, hvad der var vederfaret dem.
11Men da den halte, som var bleven helbredet, holdt fast paa Peder og Johannes, løb alt folket forfærdet sammen til dem ved den buegang, som kaldes Salomons.
12Men da Peder saae det, tog han ordet til folket: I Israelitiske mænd! hvorfor forundre i eder over dette, eller hvorfor se i stivt paa os, som om vi af egen magt eller Gudsfrygt havde gjort, at denne gaaer?
13Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore fædres Gud har herliggjort sin Søn Jesus, som i overantvordede og fornægtede for Pilatus, da han kjendte for ret at løslade ham;
14men i fornægtede den hellige og retfærdige, og i bade, at en mand, som var morder, maate skjænkes eder;
15saa livsfyrsten sloge i ihjel; men Gud oprejste ham fra de døde, hvorpaa vi ere vidner;
16og ved troen paa hans navn har hans navn styrket denne, som i se og kjende, og troen, som er ved ham, har givet denne saadan førlighed for alle eders øjne.
17Og nu brødre! jeg veed, at i har gjort det af uvidenhed, ligesom ogsaa eders øverster:
18men Gud har saaledes opfyldt, hvad han forud havde forkyndt ved alle sine profeters mund, at Kristus maatte lide.
19Fatter derfor et andet sind og vender om, saa eders synder maa udslettes, saa at hvilens timer maa komme fra Herrens aasyn,
20og han sender den eder forud bestemte Jesus Kristus,
21som bør indtage himlen indtil alle tings fornyelses tider, dersom Gud har talet fra evighed ved alle sine hellige profeters mund;
22thi Mose sagde jo til fædrene: En profet vil Herren eders Gud oprejse eder af eders brødre ligesom mig; ham skulle i høre efter i alt, hvad han maatte tale til eder;
23men det skal ske, at hver sjæl, som ikke vil høre efter denne profet, skal udryddes fra folket;
24og alle profeterne fra Samuel og saamange, som talede i rækken, har ogsaa forkyndt disse dage forud.
25I ere profeternes børn og pagtens, som Gud oprettede med vore fædre, da han sagde til Abraham: I din sæd skulle alle jordens slægter velsignes.
26Men Gud, som oprejste sin Søn Jesus, sendte ham først til eder at velsigne eder, naar hver af eder vender sig bort fra sine laster.