1Derpaa forlod Paulos Aten og kom til Korint;
2og han traf en Jøde ved navn Akylas, en pontiker af fødsel, og han var nylig kommen til Italien med sin hustru Priskilla, fordi Kaudios havde befalet alle Jøder at forlade Rom. Til dem gik han;
3og da han var af samme haandværk, blev han hos dem og arbejdede; de vare nemlig teltmagere af haandværk;
4men hver hviledag talede han i skolen og overbeviste Jøder og Hellener.
5Men da Silas og Timoteos kom fra Makedonien, trængtes Paulos af Aanden og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.
6Men da de stod imod og spottede, afrystede han sine klæder og sagde til dem: Eders blod komme over eders hoved! jeg er ren, fra nu af gaaer jeg til hedningerne.
7Saa gik han ud derfra, og kom i huset til en mand ved navn Justos, som frygtede Gud, og hans hus laa næst op til skolen.
8Men skoleforstanderen Krispos troede paa Herren tilligemed hele sit hus, og mange af Korintierne, som vare tilhørere, trode og bleve døbte.
9Men Herren sagde til Paulos i et syn om natten: Frygt ikke, men tal og ti ikke;
10fordi jeg er med dig, og ingen skal lægge sin haand paa dig til at gjøre dig ondt, for jeg har meget folk i denne stad!
11og han blev der eet aar og sex maaneder og lærte Guds Ord blandt dem.
12Men da Gallion var landshøvding i Akaja, stode Jøderne endrøgtig op mod Paulos, førte ham til domstolen
13og sagde: Han vil overtale folk til en Gudsdyrkelse mod loven.
14Men da Paulos vilde oplade munden, sagde Gallion til Jøderne: Var der nogen uret eller slet handling, vilde jeg fornuftigvis høre eder, i Jøder;
15men naar det er et søgsmaal om ord og navne og eders lov, maa i selv se til; thi jeg vil ikke være domme over disse ting!
16og han afviste dem fra domstolen;
17men alle Hellener greb skoleforstanderen Sostenes og slog ham for domstolen; og Gallion brød sig ikke om det.
18Paulos blev der endnu en god tid, man saa tog han afsted fra brødrene og sejlede til Syrien, og Priskilla og Akylas vare med ham, efter han havde raget sit hoved i Kenkrea, thi han havde et løfte paa sig.
19Han kom til Efesos og forlod dem der, men selv gik han ind i skolen og talede til Jøderne.
20Men da de bade ham om at blive længere tid hos dem, gav han ikke sit minde dertil;
21men han tog afsted fra dem og sagde: Jeg maa endelig holde den forestaaende fest i Jerusalem; men jeg vil komme tilbage til eder igjen, om Gud vil. Han drog bort fra Efesos,
22tog ned til Kæsarea, gik op og hilsede menigheden og drog ned til Antiokien.
23Da han havde opholdt sig nogen tid der, drog han bort og vandrede fra stad til stad gjennem det Galatiske land og Frygien og styrkede alle disciplene.
24Men en Jøde ved navn Apollos, en Alexandriner af fødsel, en veltalende mand, som var skrifterne mægtig, kom til Efesos.
25Han var undervist om Herrens vej, og, brændende i Aanden og lærte han med indsigt, hvad der angaaer Herren, skjøndt han kun kjendte Johannes' daab.
26Han begyndte at tale frit i skolen; men da Akylas og Priskilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham nøjagtigere Guds vej.
27Men da han vilde rejse til Akaja, opmuntrede brødrene ham dertil og skrev til disciplene, at de skulde modtage ham. Da han kom derhen, var han ved naaden de troende til megen nytte;
28thi med kraft gjendrev han Jøderne offenlig, idet han paaviste af skrifterne, at Jesus er Kristus.