1De vandrede gjennem Amfipolis og Apollonia og kom til Tessalonika, hvor Jøderne havde en skole.
2Paulos gik ind til dem, som han plejede, og tre hviledage talede han mod dem om skrifterne;
3idet han forklarede og udlagde, at Kristus maatte lide og opstaa fra døde, og at denne Jesus, som jeg forkynder, er Kristus.
4Nogle af dem lode sig overbevise og sluttede sig til Paulos og Silas, og en stor mængde gudfrygtige hellener og ikke faa af de fornemste kvinder.
5Men de vantro Jøder toge nogle slette karle af dagdriverne med sig, gjorde et opløb, satte staden i forvirring, stormede mod Jasons hus og søgte at føre dem for folket;
6men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle brødre for byfogederne og raabte: De, som oprøre verden, ere ogsaa komne herhen;
7og Jason har taget dem til sig, og alle disse handle mod kejserens befaling, da de sige, at en anden er konge, Jesus!
8og de bragte mængden og byfogederne, som hørte det, i forvirring,
9og de lod Jason og de øvrige stille borgen for sig, og lode dem løs.
10Men brødrene sendte strax om natten Paulos og Silas til Berøa; og da de vare komne derhen, gik de i Jødernes skole.
11Disse vare mere veltænkende end de andre i Tessalonika; de optoge Ordet med al redebonhed og undersøgte daglig i skrifterne, om disse ting forholdt sig saaledes.
12Mange af dem bleve da troende, og ikke faa af de fornemme helleniske kvinder og mænd;
13men da Jøderne i Tessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt i Berøa af Paulos, kom de og derhen og satte folket i bevægelse.
14Brødrene sendte da strax Paulos bort og lod ham rejse mod havet; men Silas og Timoteos bleve der tilbage.
15Men de, som ledsagede Paulos, førte ham til Aten, og da de havde modtaget befaling til Silas og Timoteos, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
16Da Paulos ventede dem i Aten, harmedes hans aand i ham, da han saae, staden var saa afgudisk.
17Derfor talede han i skolen med Jøderne og de gudfrygtige mænd, og hver dag paa torvet med dem, han traf paa.
18Men nogle af de Epikuræiske og Stoiske filosofer indlode sig med ham; og nogle sagde; Hvad vil den ordgyder sige? Andre sagde: Han synes at være en forkynder af fremmede Guddomme; fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og opstandelsen.
19Saa toge de ham og førte ham for deres højeste ret og sagde: Kan vi faa at vide, hvad det er for en ny lærdom, som forkyndes af dig?
20thi du bringer os nogle fremmede ting for øren, vi ville altsaa vide, hvad dette vel skal være.
21Men alle Atenæer og de fremmede, som opholde sig der, give sig ikke af med andet end at fortælle eller høre nyt.
22Paulos stod midt i højesteret og sagde: I Atenæiske mænd, jeg seer paa alt, at i har mer end almindelig omhu for eders Gudsdyrkelse;
23thi da jeg gik omkring og betragtede eders helligdomme, traf jeg paa et alter, hvorpaa der var skrevet: For en ukjendt Gud. Den Gud altsaa, som i dyrke uden at kjende, ham forkynder jeg eder;
24den Gud, som har skabt verden og alle ting i den, han, som er himlens og jordens Herre, boer ikke i templer, som ere byggede med hænder;
25han tjenes ikke heller af menneskehænder, som den, der trænger til noget, da han giver alle liv og aande i hver henseende,
26og han har gjort, at hele menneskeslægten boer paa jordens flade af eet blod, og har bestemt dem fastsatte tider og grændser for deres bolig,
27at de skulde søge Herren, om de dog skulde føle og finde ham; skjøndt han ikke er langt borte fra nogen eneste af os;
28thi i ham leve og røres og ere vi; ligesom og nogle af vore skjalde har sagt: \Vi ere jo og hans slægt\.
29Da vi altsaa ere Guds slægt, maa vi ikke mene, at Guddommen er lig guld og sølv eller sten, dannet til et billede ved et menneskes kunst og forestilling.
30Vel bar da Gud over med vankundighedens tider; men nu byder han alle mennesker, allevegne, at omvende sig;
31fordi han har bestemt en dag, paa hvilken han vil dømme verden med retfærdighed, ved en mand, som han har beskikket, og gjort det beviseligt for alle, idet han oprejste ham fra de døde. -
32Men da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: Derom ville vi høre dig igjen!
33og saaledes gik Paulos ud fra dem.
34Men nogle mænd sluttede sig til ham og troede, blandt hvilke ogsaa var højesteretsmedlem Dionysios og en kvinde ved navn Damaris og andre med dem.