Acts 15— LB

¹Saa kom der nogle ned fra Judæa, som lærte brødrene: Hvis i ikke lader eder omskjære efter Moses skik, kan i ikke blive frelste.

²Da der nu blev et ikke ringe røre og tvist mellem Paulos og Barnabas og dem, besluttede man, at Paulos og Barnabas og nogle af de andre skulde drage op til Jerusalem, til apostlene og de ældste angaaende dette spørgsmaal.

³Disse bleve altsaa højtidelig udsendte af menigheden, droge igjennem Fønikien og Samarien, de fortalte om hedningernes omvendelse og gjorde alle brødrene stor glæde.

⁴Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af menigheden og apostlene og de ældste, og de forkyndte, hvor store ting Gud havde gjort mod dem.

⁵Nogle af de troende af farisæernes parti rejste sig og sagde: Men bør omskjære dem og byde dem at holde Moses lov.

⁶Men apostlene og de ældste vare komne sammen for at se til med den sag.

⁷Da man nu havde tvistet længe, rejste Peder sig og sagde til dem: I mænd, brødre, i vide, at Gud fra gamle dage gjorde det valg blandt os, at hedningerne ved min mund skulde høre evangeliets Ord og tro;

⁸og hjærtekjenderen, Gud, vidnede for dem, da han gav dem den Helligaand ligesom os;

⁹og han gjorde ingen forskjel mellem os og dem, da han ved troen rensede deres hjærter.

¹⁰Hvorfor friste i da nu Gud ved at lægge et aag paa disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi have kunnet bære?

¹¹men ved Herrens Jesu Kristi naade tro vi at blive frelste paa samme maade som og de. -

¹²Hele forsamlingen tav og hørte Barnabas og Paulos fortælle, hvor store tegn og underværker Gud havde gjort ved dem blandt hedningerne.

¹³da de tav, tog Jakob Ordet og sagde: I mænd, brødre, høre mig!

¹⁴Simon fortalte, hvorledes Gud først saae til at tage sig et folk af hedningerne paa sit navn;

¹⁵og dermed stemme profeternes Ord overens, eftersom der er skrevet:

¹⁶Derpaa vil jeg vende om og bygge Davids faldne hytte, det nedbrudte vil jeg opbygge og stille det paa fode;

¹⁷saa de overblevne mennesker og alle hedninger, over hvilke mit navn er nævnet, ville søge Herren, siger Herren, som gjør alt dette;

¹⁸det er ham vitterligt fra evighed!

¹⁹Derfor dømmer jeg, at man ikke skal besvære dem af hedningerne, som omvende sig til Gud;

²⁰men skrive dem til, at de maa afholde sig fra besmittelse med afgudsbilleder, og fra ægtepagtsbrud, det kvalte og blod;

²¹thi Mose har fra gammel tid dem, som prædike ham i hver stad, og han læses i skolerne hver hviledag. -

²²da besluttede apostlene og de ældste med hele menigheden at sende udvalgte mænd af dem tilligemed Paulos og Barnabas til Antiokien: Judas, med tilnavn Barsabbas, og Silas, ansete mænd blandt brødrene,

²³og de skrev saaledes med dem: Apostlene og de ældste og brødrene hilse brødrene af hedningerne i Antiokien og Syrien og Kilikien.

²⁴Da vi have hørt, at nogle ere dragne ud, og har forstyrret eder med deres ord og forvirret eders sjæle, da de sagde, at man maatte omskjæres og holde loven, og vi har ikke givet dem denne befaling,

²⁵saa har vi enstemmig besluttet at sende eder udvalgte mænd med vore kjære venner Barnabas og Paulos,

²⁶mænd, som har udsat deres liv for vor Herres Jesu Kristi navn;

²⁷vi have derfor sendt Judas og Silas, at de mundlig skulle melde det samme.

²⁸Thi det er bestemt af den Helligaand og os, ikke at lægge videre byrder paa eder uden disse nødvendige ting:

²⁹At afholde eder fra afgudsofre og fra blod og det kvalte og fra brud paa ægtepagten, - og hvad i ikke ville, der skal times eder, maa i ikke gjøre mod andre. - Naar i holde eder derfra, gjøre i vel. Lever vel!

³⁰Disse bleve altsaa afsendte og kom til Antiokien; de samlede mængden og overgav dem brevet;

³¹og da de læste det, bleve de glade over denne trøst.

³²Baade Judas og Silas, som og selv vare profeter, opmuntrede og styrkede brødrene med mange ord;

³³men da de havde opholdt sig der en tid lang, bleve de af brødrene sendte med fred til apostlene;

³⁴men Silas besluttede at blive der.

³⁵Paulos og Barnabas opholdt sig i Antiokien, lærte og forkyndte Herrens Ord tilligemed mange andre.

³⁶Men efter nogle dage sagde Paulos til Barnabas: Lad os dog vende tilbage og se til vore brødre, hvordan de har det, fra stad til anden, hvor vi har forkyndt Herrens Ord.

³⁷Barnabas raadede at tage Johannes, som kaldes Markos, med;

³⁸men Paulos mente, at de ikke burde tage ham med, som havde skilt sig fra dem i Pamfylien og var ikke gaaet med dem til arbejdet.

³⁹Der blev da en fortørnelse, saa de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markos med sig og sejlede til Kypern;

⁴⁰men Paulos valgte Silas og drog ud, anbefalet Guds naade af brødrene;

⁴¹og han drog omkring i Syrien og Kilikien og styrkede menighederne.