1I Ikonion gik de sammen ind i Jødernes skole og talede saaledes, at en stor mængde baade Jøder og Hellener, trode;
2men de vantro Jøder ophidsede hedningernes stad og satte ondt i dem mod brødrene.
3De bleve da en god tid der og talede frit, dristende paa Herren, som bevidnede sit naadens Ord og lod tegn og undergjerninger ske ved deres hænder.
4Men mængden i staden blev splidagtig, og nogle vare med Jøderne, andre med apostlene. -
5Som der nu blev en storm baade af hedninger og Jøder med deres øverster til at forhaane og stene dem,
6og de fik det at vide, flygtede de til stæderne i Lykaonien, Lystra og Derbe og det omliggende land,
7og der forkyndte de evangeliet.
8Der var en mand i Lystra, som maatte sidde ned, for han havde ingen magt i fødderne, men var halt fra moders liv af og havde aldrig gaaet.
9Han hørte Paulos tale, og da han saae stivt paa ham og saae, han havde tro til at frelses,
10sagde han med høj røst: Jeg siger dig i Herrens, Jesu Kristi, navn, staa ret op paa dine fødder! og han sprang op og gik omkring;
11men da mængden saae, hvad Paulos havde gjort, opløftede de deres røst og sagde paa Lykaonisk: guderne har taget menneskelig skikkelse og ere stegne ned til os;
12og de kaldte Barnabas Zeus og Paulos Hermes, fordi det var ham som første Ordet.
13Men præsten for Zeus, som var udenfor deres stad, bragte tyre og krandse for indgangen og vilde ofre til dem tilligemed mængden.
14Men da apostlene Barnabas og Paulos hørte det, sønderreve de deres klæder, sprang ind mellem folket, raabte
15og sagde: I mænd, hvorfor gjør i dette? vi ere ogsaa mennesker af lige vilkaar med eder og forkynder eder det glade budskab, at i skulle vende om fra disse forfængelige guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem;
16han, som i de forbigangne tider har ladet alle hedninger vandre deres egne veje;
17skjøndt han ikke har ladet sig selv uden vidnesbyrd, idet han gjorde os godt og gav os tegn fra himlen og frugtbare tider, mættede os med føde og vore hjærter med glæde;
18og skjøndt de sagde dette, kunde de næppe afholde mængden fra at ofre til dem.
19Medens de opholdt sig her og lærte, kom der nogle Jøder dertil fra Antiokien og Ikonion, og de forførte mængden, og de stenede Paulos og slæbte ham udenfor staden, da de mente, han var død.
20Men da disciplene stode om ham, rejste han sig og gik ind i staden; og næste dag drog han med Barnabas til Derbe.
21Da de havde prædiket evangeliet i denne stad og gjort mange disciple, vendte de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokien.
22De styrkede disciplenes sjæle, og paamindede dem om at blive faste i troen, og at vi gjennem mange trængsler maa indgaa i Guds rige.
23Da de havde beskikket præster i hver menighed og holdt bøn med faste, anbefalede de dem den Herre, paa hvem de havde troet.
24Saa droge de gjennem Pisidien og kom til Pamfylien;
25og da de havde talet Ordet i Perge, drog de ned til Attalia;
26derfra sejlede de til Antiokien, hvorfra de havde været anbefalede Guds naade til den gjerning, som de havde fuldkommet.
27Men da de kom derhen og sammenkaldte menigheden, forkyndte de, hvor store ting Gud havde gjort mod dem, og at han havde aabnet troens dør for hedningerne.
28Men de opholdt sig der en ikke kort tid hos disciplene.