1Simon Peder, Jesu Kristi tjener og apostel, til dem, som have erholdt en lige dyrebar tro med os i vor Guds og Frelsers Jesu Kristi retfærdighed,
2naade og fred vorde eder mangfoldig i Guds og vor Herres Jesu Kristi erkjendelse!
3Som i vide, at hans guddommelige magt har skjænket os alt, hvad der hører til liv og Gudsfrygt, formedelst erkjendelsen af ham, som kaldte os ved herlighed og kraft,
4ved hvilke han har skjænket os de dyrebare og meget store forjættelser, forat i ved dem skulle blive delagtige i guddommelig natur, efterat i ere undkomne fra den fordærvelse, som er i verden i begjærlighed -
5saa anvender i og al flid just derpaa, og holder tilrede: i eders tro kraften, i kraften sindighed,
6i sindigheden afholdenheden, i afholdenheden taalmodigheden, i taalmodigheden Gudsfrygten,
7i Gudsfrygten broderkjærligheden, i broderkjærligheden den almindelige kjærlighed;
8thi naar disse findes og voxe hos eder, lade de eder ikke ledige eller ufrugtbare i forholdet til vor Herres Jesu Kristi erkjendelse;
9thi den, hos hvem de ikke ere tilstede, han er blind af at stirre paa det nærmeste, idet han har glemt renselsen fra sine synder i fortiden.
10Stræber derfor end mere, mine brødre, at faa eders kaldelse og udvælgelse stadfæstet, thi naar i gjør dette, skulle i undgaa ethvert anstød;
11thi paa dette vilkaar vil indgangen i vor Herres Jesu Kristi evige rige i rigeligt maal holdes eder tilrede.
12Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om disse ting, endskjønt i ere vidende derom og fast grundede i sandheden, som er tilstede hos eder;
13men jeg holder for tilbørligt, saalænge jeg er i denne hytte, at vække eder ved paamindelse,
14da jeg veed, at aflæggelsen af min hytte er brad, som ogsaa vor Herre Jesus Kristus har givet mig tilkjende.
15Men jeg skal ogsaa altid beflitte mig paa, at i ogsaa efter min bortgang maa have, hvad der kan bringe eder i erindring.
16Det er nemlig ikke kløgtig udtænkte fabler, vi fulgte, naar vi forkyndte eder vor Herres Jesu Kristi magt og tilkommelse, men vi have selv været øjenvidner til hans storhed,
17Han modtog nemlig fra Gud Fader ære og herlighed, da en saadan røst kom til ham fra den høje herlighed: Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg haver velbehag!
18og denne røst har vi hørt komme fra himlen, da vi vare med ham paa det hellige bjerg;
19og vi have saaledes det profetiske Ord mere stadfæstet, hvilket i gjøre vel i at holde eder til, som et lys, der skinner paa et skummelt sted, indtil det gryer ad dag og en morgenstjerne oprinder i eders hjærter;
20da i fornemmelig lægge mærke dertil, at ingen skriftprofeti kan udlægges af sig selv;
21thi efter menneskelig villie er aldrig nogenn profeti fremkommen; men de hellige Guds mænd talede, drevne af den Helligaand.