1Præsterne blandt eder formaner jeg, deres medpræst og vidne om Kristi lidelser, som og har del i den herlighed, som skal aabenbares;
2Vogter den Guds hjord, som er eder betroet, og haver tilsyn med den, ikke af tvang, men frivillig, ikke for ussel fordels skyld, men med redebonhed;
3ikke som myndige herrer hver imod sin lod, men som dem, der ere blevne mønstre for hjorden;
4saa skulle i, naar overhyrden aabenbares, erholde ærens uvisnelige krands. -
5Ligeledes være de yngre de ældre underdanige, og smykker eder med ydmygheden; thi Gud staaer hoffærdige imod, men giver ydmyge naade.
6Ydmyger eder derfor under Guds vældige haand, forat han kan ophøje eder i sin tid;
7kaster al eders bekymring paa ham, thi han har omsorg for eder.
8Værer ædru, aarvaagne, eders modstander djævelen gaaer omkring, som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge;
9staaer ham imod, faste i troen, da i vide, at eders broderskab i verden udstaaer de samme lidelser.
10Men al naades Gud, som har kaldet eder til sin evige herlighed i Kristus Jesus efter korte lidelser, han selv berede, befæste, bestyrke, begrunde eder!
11Ham være æren og magten i al evighed! Amen.
12Med den trofaste broder Silvanos - thi det holder jeg ham for, - har jeg i korthed skrevet eder til forat formane eder og bevidne, at dette er Guds sande naade, i hvilken i ere komne til at staa.
13Den medudvalgte i Babylon og min søn Markos hilse eder.
14Hilser hverandre med kjærligheds kys. Fred være med eder alle, som ere i Kristus Jesus! Amen.