1Gid i ville holde mig en lille daarlighed tilgode! Ja, i holde mig den tilgode;
2thi jeg er nidkjær over eder med Guds nidkjærhed. Jeg har nemlig trolovet eder med een mand, at jeg kunde fremstille en ren jomfru for Kristus;
3men jeg frygter, at, ligesom slangen med sin trædskhed bedrog Eva, eders tanker saaledes skulle fordærves fra oprigtigheden mod Kristus.
4Thi dersom der kommer nogen og prædiker en anden Jesus, som vi ikke har prædiket, eller i modtog en anden Aand, som i ikke modtog, eller et andet evangelium, som i ikke annammede, da taale i ham smukt.
5Jeg mener nemlig, at jeg ikke staaer tilbage for de store apostle.
6Er jeg end ulærd i tale, er jeg det dog ikke i kundskab, men i alt ere vi i alle maader vel bekjendte hos eder.
7Eller begik jeg synd, da jeg fornedrede mig selv, forat i skulde ophøjes, eftersom jeg for intet forkyndte eder Guds evangelium?
8Jeg berøvede andre meningheder, idet jeg tog sold af dem til at tjene eder, og da jeg var nærværende hos eder og var i trang, besværede jeg ikke nogen;
9thi brødrene, som komm fra Makedonien, afhjalp min trang, og i alle maader holdt og vil jeg holde mig selv uden byrde for eder.
10Saavist Kristi sandhed er i mig, skal denne ros ikke forstumme for mig i Akajas egne.
11Hvorfor? fordi jeg ikke elsker eder? Gud veed det!
12Men hvad jeg gjør, vil jeg og gjøre, forat jeg kan afskjære dem anledning, som ville have anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes ogsaa os lige.
13Thi saadanne løgn-apostle ere falske arbejdere, der paatage sig skikkelse af Kristi apostle.
14Og intet under! thi satan selv paatager sig en lysengels skikkelse;
15det er derfor ikke stort, om og hans tjenere paatage sig skikkelse som retfærdigheds tjenere; men deres ende skal være efter deres gjerninger.
16Jeg siger atter, at ingen maa agte mig for en daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en daare, at jeg ogsaa kan rose mig en smule!
17Hvad jeg taler, taler jeg ikke efter Herren, men i daarlighed i dette grundlag for min ros.
18Eftersom mange rose sig efter kjødet, vil jeg og rose mig;
19thi i taale gjerne daarer, da i ere kloge;
20thi i taale det, naar nogen gjør eder til trælle, naar nogen opsluger eder, naar nogen tager til sig, naar nogen ophøjer sig, naar nogen slaaer eder i ansigtet.
21Jeg siger det med skam, som om vi havde været svage; men om nogen drister paa noget - jeg taler i daarlighed - drister ogsaa jeg.
22De ere Hebræer, jeg ogsaa; de ere Israelitter, jeg ogsaa; de ere Abrahams sæd, jeg ogsaa;
23de ere Kristi tjenere - jeg taler vanvittig - jeg er det mere! jeg har været rigere i arbejde, har lidt flere slag, tiere været i fængsel, ofte i livsfare;
24af Jøderne har jeg 5 gange faaet 40 mindre end eet;
25tre gange er jeg bleven pidsket, een gang stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, jeg har været et døgn i dybet;
26jeg var ofte paa rejser, i farer paa strømme, i farer for røvere, i farer af slægt, i farer af hedninger, i farer i stad, i farer i ørk, i farer til søs, i farer blandt falske brødre;
27i arbejde og møje, ofte i nattevaagen, i hunger og tørst, ofte i faste, i kulde og nøgenhed;
28foruden hvad der kommer til i mit daglige overløb, bekymringer for alle menighederne.
29Hvem er skrøbelig, og jeg skulde ikke være skrøbelig? hvem bliver forarget, og det brænder ikke i mig?
30Dersom jeg maa rose mig, vil jeg rose mig af min skrøbelighed.
31Gud og Herrens, Jesu Kristi, Fader, velsignet til evig tid, veed, at jeg ikke lyver.
32I Damask bevogtede Kong Aretas' landsherre Damaskenernes stad forat gribe mig;
33men jeg blev nedladt gjennem et vindue i en kurv over muren, og undslap hans hænder.