1Men jeg selv, Paulos, formaner eder ved Kristi langmodighed og mildhed, jeg, som vel nærværende er ydmyg blandt eder, men fraværende bruger myndighed mod eder;
2men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge myndighed med den tillid, jeg ansees for at driste mod nogle, der anse os for at omgaaes efter kjødet;
3vi omgaaes nemlig i kjødet, men stride ikke efter kjødet;
4thi vore stridsvaaben ere ikke kjødelige, men mægtige ved Gud til befæstningers forstyrrelse;
5idet vi forstyrre anslag og al højhed, som hæver sig mod Guds kundskab, og tage hver tanke fangen under Kristi lydighed;
6og ere rede til at straffe enhver ulydighed, naar eders lydighed er fuldkommet.
7I se paa det udvortes. Dersom nogen har den tillid til sig selv, at han er Kristi, han slutte igjen fra sig selv, at ligesom han er Kristi, saaledes ere ogsaa vi Kristi.
8Naar jeg nemlig end yderligere vil rose mig af vor magt, som Herren gav os til eders opbyggelse og ikke til eders nedbrydelse, skulde jeg ikke blive beskjæmmet;
9men forat jeg ikke skal synes at ville forfærde eder ved brevene, -
10for brevene sige de vel ere svære og stærke, men den legemlige nærværelse er svag og ordet er magtesløst,
11da vide en saaden, at, som vi ere med ord ved breve fraværende, saadan ville vi ogsaa være i gjerning nærværende.
12Vi vove nemlig ikke at regne os iblandt, eller ligne os med nogle af dem, som anbefale sig selv, men de mærke ikke, at de maale sig med sig selv, og ligne sig ved selv;
13men vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, men deraf, at vi efter maalet af vor kreds, hvilket maal Gud tilmaalte os, har naaet endog til eder;
14thi vi overskrede ej vor grændse som de, der ej havde naaet til eder; thi ogsaa lige til eder ere vi komne i Kristi evangelium;
15saa vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, i fremmede arbejder; men vi har det haab, at naar eders tro voxer, ville vi i eder komme langt videre efter den os anviste kreds,
16til at forkynde evangeliet for dem hinsides eder, men ikke rose os i en anden kreds af det alt fuldførte.
17Men den, som roser sig, rose sig i Herren!
18thi ikke den, som anbefaler sig selv, er prøvet, men den, som Herren anbefaler.