1Paulos, ved Guds villie Jesu Kristi apostel, og broderen Timoteos til Guds menighed i Korint og alle de hellige i hele Akaja.
2Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus!
3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, al barmhjærtigheds Fader og al trøstes Gud,
4som trøster os i al vor trængsel, saa vi kan trøste dem, som ere i al slags trængsel, med den trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud;
5at ligesom Kristi lidelser komme rigelig over os, saaledes kommer og vor trøst rigelig ved Kristus.
6Hvad enten vi da trænges, skker det for eders trøst og frelse, som viser sig kraftig ved udholdenhed under de lidelser, som og vi lide, - og vort haab om eder er stærkt; - eller vi trøstes over eders trøst og frelse,
7da vi vide, at ligesom i ere delagtige ilidelserne, saaledes og i trøsten.
8Vi ville nemlig ikke, brødre, at i skulle være uvidende om den trængsel, som er vederfaren os i Asia, at vi vare overmaade besværede over evne, saa at vi endog aldeles mistvivlede om livet;
9ja vi havde endog fældet vor dødsdom hos os selv, at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de døde;
10som friede os ud af saa stor dødsfare og frier endnu, og om hvem vi haabe, at han fremdeles vil udfri,
11idet ogsaa i komme til hjælp med eders bøn for os, at den naade, som af mange er bevist os, erkjendes af mange med tak for eder;
12thi det er vor ros, vor samvittigheds vidnesbyrd, at vi i enfoldighed og retsindighed for Gud, ikke i kjødelig visdom, men i Guds naade har omgaaedes i verden, men mest hos eder;
13thi vi skrive eder ikke andet til, end hvad i enten har læst eller vidst; men jeg haaber, at i skulle ogsaa erkjende det til enden;
14ligesom i og have kjendt os tildels, at vi er eders ros, som i ogsaa er vores, paa vor Herres Jesu Kristi dag.
15I denne fortrøstning vilde jeg før kommet til eder, forat i atter kunde modtage en velgerning,
16og gjennem eder komme til Makedonien, og igjen fra Makedonien til eder og bleven fulgt paa vej af eder til Judæa.
17Da jeg besluttede dette, har jeg da derfor viist besindighed? eller beslutter jeg, hvad jeg beslutter, efter kjødet, saa at der hos mig er baade ja og nej?
18Gud er trofast, for vor tale til eder blev ikke ja og nej;
19thi Guds Søn Jesus Kristus, som er prædiket blandt eder ved os, ved mig og Silvanos og Timoteos, var ikke ja og nej; men jaet var i ham;
20thi saamange som Guds forjættelser ere, ere de i ham ja og i ham amen, Gud til ære ved os.
21Men han, som holder eder tilligemed os faste til Kristus og salvede os, er Gud,
22som og beseglede os og gav os Aandens pant i vore hjærter.
23Men jeg kalder Gud til vidne over min sjæl, at jeg, forat skaane eder, endnu ikke er kommen til korint,
24ikke at vi ville herske over eders tro, men arbejde med til eders glæde; thi i staa i troen.