1Aflægger derfor al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og al slags ond omtale,
2og higer som nyfødte børn efter Ordets uforfalskede mælk, forat i kunne voxe ved den,
3dersom i ellers har smagt, at Herren er god.
4Som i ere paa vejen til ham,en levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt, kostbar hos Gud,
5saa lader eder ogsaa selv som levende stene opbygge til et aandeligt hus, et helligt præsteskab, til at bringe aadelige ofre, som ved Jesus Kristus ere behagelige for Gud;
6thi det hedder i skriften: Se, jeg lægger en udvalgt, kostbar hjørnesten i Zion, og hvo som troer paa den, skal ingenlunde blive til skamme.
7Dens høje værd er da for eder, som tro, men for de vantro er den, da den sten, bygmesterne vragede, blev en hovedhjørnesten, baade anstødssten og forargelsesklippe;
8de støde an, som vantro mod Ordet, og dertil ere de bestemte.
9I derimod er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig skare, et ejendoms folk, forat i skulle forkynde hans dyber, som kaldte eder fra mørke til sit vidunderlige lys,
10i, som forhen ikke var et folk, men nu er Guds folk, som ikke havde fundet barmhjærtighed, men nu fandt barmhjærtighed.
11I elskelige, jeg formaner eder som fremmede og udlændinger, at i holder eder fra kjødelige lyster, som stride mod sjælen,
12og bevare eders omgjængelse iblandt hedningerne god, forat de, naar de bagtale eder som misdædere, kan ved de gode gjerninger faa øjnene op og komme til at prise Gud paa besøgelsens dag. -
13Værer derfor al menneskelig indstiftelse underdanig for Herrens skyld, det være en konge som øverste herre,
14eller befalingsmænd, som udsendes ved ham til at tage hævn over misdædere, men til ros for dem, der gjør godt;
15for paa den naade er det Guds villie, at i ved at gjøre godt skulle stoppe munden paa de daarlige menneskers vankundighed -
16som frie, ikke som de, der bruge friheden som ondskabens dække, men som Guds tjenere.
17Ærer alle, elsker broderskabet, frygter Gud, ærer kongen! -
18Tjenere være i al frygt deres herrer underdanige, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vanskelige.
19Thi det er naade, om nogen udstaaer gjenvordigheder, for Guds kundskabs skyld og lider med uret.
20Thi hvad er det at nævne, om i, naar i forse eder og blive tugtede, bære det med taalmodighed? men naar i gjøre godt og da maa lide, og bære det med taalmodighed, det er naade hos Gud.
21Thi dertil ere i og kaldte, fordi ogsaa Kristus led for os og efterlod eder et mønster, forat i skulle følge hans spor;
22han, som ikke havde gjort synd, heller ikke var der fundet svig i hans mund;
23som ikke skjældte igjen, da han blev skjældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdig,
24som selv bar vore synder paa sit legeme paa træet, forat vi skulle afdø fra synderne og leve for retfærdigheden, han, ved hvis saarr i ere lægte.
25Thi i vare som vildfarende faar, men i ere nu omvendte til vore sjæles hyrde og tilsynsmand.