1Men jeg vil ikke, brødre, at i skulle være uvidende om de aandelige gaver.
2I veed, at, da i vare hedninger, hendroges i til de stumme afguder, ligesom man drog eder.
3Derfor kundgjør jeg eder, at ingen, som taler i Guds Aand, udsiger forbandelse over Jesus, og ingen kan kalde Jesus Herre, uden i den Helligaand.
4Der er forskjel paa naadegaver, men Aanden er den samme;
5der er forskjel paa tjenester, men Herren er den samme;
6der er forskjel paa kraftige gjerninger, men Gud er den samme, som kraftig virker alt i alle,
7men Aandens aabenbarelse gives hver til hvad der er nyttigt;
8een gives nemlig visdoms ord ved Aanden, en anden kundskabs ord overensstemmende med den samme Aand;
9en anden tro i den samme Aand, en anden lægedoms gave i den samme Aand;
10en anden kraftige gjerninger, en anden profeti, en anden bedømmelse af aander, en anden sdskillige tungemaal, en anden udlæggelse af tungemaal;
11men alt dette virker den ene og samme Aand kraftig, idet han uddeler til hver især, ligesom han vil, -
12Ligesom legemet nemlig er eet og har mange lemmer, men alle lemmer paa det ene legeme ere eet legeme, skjøndt de ere mange, saaledes er og Kristus;
13vi ere jo nemlig alle døbte til een Aand til eet legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Hellener, trælle eller fri, og vi har alle drukket af bægeret til een Aand.
14Ogsaa legemet er jo ikke eet lem, men mange.
15Om foden vilde sige: Fordi jeg ikke er haand, derfor er jeg ikke af legemet, var den derfor ikke af legemet?
16og om øret vilde sige: Fordi jeg ikke er øje, er jeg ikke af legemet, var det derfor ikke af legemet?
17Var hele legemet øje, hvor var da hørelsen; var det hele hørelse, hvor var da lugten!
18men nu har Gud sat lemmerne, ethvert af dem i legemet, eftersom han vilde;
19men vare de alle eet lem, hvor var da legemet?
20men nu er der mange lemmer, men eet legeme.
21Øjet kan ikke sige til haanden: Jeg behøver dig ikke! eller atter hovedet til fødderne: Jeg behøver eder ikke!
22men meget mere ere de lemmer paa legemet, som synes at være de svageste, nødvendige;
23og dem, vi synes, ere de ringeste paa legemet, gjør vi desmere ære ad, og de, som lade os ilde, pryde vi desmere;
24men de, som lade os vel, behøve det ikke. Men Gud har sammenføjet legemet saaledes, at han tillagde de ringere dele større ære;
25forat der ikke skulde være splid i legemet, men just forat lemmerne skulde have omhu for hverandre;
26og enten eet lem lider, lide de alle, eller eet lem holdes i ære, tage alle lemmer del i glæden.
27Men i ere Kristi legeme og lemmer, hver især. -
28Og Gud har sat nogle i menigheden: først apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere; dernæst de kraftige gjerninger, saa lægedoms gaver, hjælpere, bestyrere, forskjellige tungemaal.
29Ere alle apostle? ere alle profeter? ere alle lærere? ere alle kraftige gjerninger?
30har alle lægedoms gave? tale alle med tunger? udlægge alle?
31Tragter efter de bedste naadegaver! og endnu viser jeg eder den ypperligste vej.