1Højsangen, som er af Salomo.
2Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udbydes; derfor elske unge Piger dig.
4Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og gloede os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7Giv mig til Kende, du, hveln min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12Saa længe Kongen var i sin Krens, gav min Nardus sin Lugt.
13Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er brønt.
17Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.