1Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2Gud! hør min Røst. i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
3Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
4som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
5for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
6De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
7De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
8Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
9Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
10Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.