Bible

1 Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt. 2 Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud. 3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er inben, som gør godt, end ikke een. 4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren. 5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt. 6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt. 7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.