1Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?
2Thi de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.
3Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?
4Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans øjenlaage prøve Menneskens Børn.
5Herren prøver en Retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hnder hans Sjæl.
6Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og, et vældigt Storrnvejr? skal blivde deres Bægers Del.
7Thi Herren er Retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.