Bible

1 Men Peter og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bedestunden, som var den niende Time. 2 Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at tigge Almisse af dem, som gik ind i Templet. 3 Der han saae Peter og Johannes, idet de vilde gaae ind i Templet, bad han om Almisse. 4 Da saae Peter tilligemed Johannes stivt paa ham og sagde: see paa os! 5 Og han gav Agt paa dem, efterdi han forventede at faae Noget af dem. 6 Men Peter sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke, men det, som jeg haver, det giver jeg dig: i Jesu Christi Nazaræi Navn, staae op og gak! 7 Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op. 8 Men strax bleve hans Been og Ankler stærke, og han sprang op, stod, gik omkring og fulgte med dem i Templet, gik omkring og sprang og lovede Gud. 9 Og alt Folket saae ham gaae og love Gud. 10 Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for den skjønne Tempeldør og tigget; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret. 11 Der nu den halte, som var helbredet, holdt paa Peter og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var forfærdet. 12 Men der Peter det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I Eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at denne gaaer? 13 Abrahams og Isaaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesus, hvilken I overantvordede og fornegtede for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades. 14 Men I fornegtede den Hellige og Retfærdige, og bade, at en Morder maatte skjenkes Eder. 15 Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, hvortil vi ere Vidner. 16 Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, hvem I see og kjende, og Troen formedelst ham haver givet denne saadan Helbredelse i alle Eders Paasyn. 17 Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og Eders Øverster. 18 Men Gud haver saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide. 19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, at Eders Synder maa vare udslettede, paa det Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn, 20 og han maa sende Eder den Eder forud forkyndte Jesus Christus, 21 hvilken det bør at indtage Himmelen indtil alle Tings Fuldkommelses Tid, hvorom Gud haver talet ved alle sine hellige Propheters Mund fra de ældste Dage. 22 Thi Moses sagde til Fædrene: en Prophet skal Herren Eders Gud opreise Eder af Eders Brødre ligesom mig, ham skulle I høre i Alt, hvadsomhelst han monne tale til Eder. 23 Men det skal skee, hver Sjæl, som ikke hører den Prophet, skal udryddes af Folket. 24 Ja, ogsaa alle Propheter, fra Samuel af og derefter, saa mange som talede, have og forud forkyndt disse Dage. 25 I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud gjorde med vore Fædre, der han sagde til Abraham: og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes. 26 Eder først haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesus, sendt ham at velsigne Eder, idet hver af Eder vender sig fra sin Ondskab.